Previous Page  175 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 205 Next Page
Page Background

A F S T E F F E N L IN V A L D

F R A K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M S

V I R K E F E L T 1 9 6 6 - 6 8

Som det har været museets sædvane, siden det fik overladt den

tidligere Kgl. Skydebanes bygning på Vesterbro, har det også i de

forløbne to år udfoldet en ret omfattende udstillingsvirksomhed.

Ganske vist er besøgsantallet på museerne i gennemsnit stigende,

omend det kan variere noget fra år til år, men ikke desto mindre

er det nødvendigt til stadighed at påkalde publikums opmærksom­

hed, ved bl.a. gennem vekslende udstillinger at stimulere interessen

for deres virksomhed og permanente ophængninger, som er og

bør være den grundstamme i museerne, der ikke er underkastet

skiftende udstillingsnormer. Dette synspunkt er som helhed betrag­

tet også det grundlag, de kunst- og kulturhistoriske museers virk­

somhed er opbygget på, og Bymuseet danner på dette punkt

ingen undtagelse. Dette museum har dog utvivlsomt de vekslende

udstillinger og øvrige arrangementer at takke for, at det på for­

holdsvis få år har skabt sig en goodwill i befolkningen, som på

mange måder er kommet det til gode — især gennem et stadig

stigende besøgsantal og ved de talrige gaver, det mellem år og dag

har modtaget. De udstillinger, museet i de sidste to år har af­

holdt, er af meget forskellig art, men alle har de haft det tilfæl­

les, at de på den ene eller den anden måde har haft tilknytning til

København og livet i vor hovedstad.

I julen 1966 afholdtes således en fornøjelig udstilling, der under

titlen: »Jul dengang« gav et morsomt kulturhistorisk billede af de

skikke, der er knyttet til julen i København, og af julegavernes

175