171 / 205
E R I N D R I N G E R
slags vin; rødvin og hedvin til desserten. Til ballerne begyndte
man med lidt smørrebrød. Her optrådte det sære lukulliske påhit
»koøjne«. Det var smurte mariekiks med hårdkogt æg og en
ansjos lagt om blommen. Og sandwiches - rugbrød og franskbrød
lagt sammen med skiftevis tunge, leverpostej, skinke og karse
skåret ud i firkantede stykker. Den efterfølgende varme ret var
meget ofte forloren skildpadde eller dyreragout, men sjældent en
regulær steg. Den fik man derimod ved »middagen«. Desserten
var ofte is; særlig ved børneballerne. Her var drikkevarerne af
brændt rødvin eller biskop, mens de voksne fik ren rødvin til
ballerne. Tarteletter eller krustader med fyld - ofte skinke -j-
ærter -j- gulerødder var næsten stående ret ved børneballerne lige
som is til afslutning; derimod ikke appelsinskiver neddrysset med
sukker. De optrådte som forfriskning mellem dansene, sammen
med sodavand, som heller ikke kom på bordet ved spisningen.
Ved bordet præsiderede mine forældre, ligesom min mor trofast
holdt ud i balsalen hele aftenen. Det var ganske utænkeligt, at der
kunne komme ungdom i hjemmet, når forældrene ikke var til
stede. Sidste halvdel af ballet gik på ganske samme måde som den
første, kun cotillonen var noget for sig selv. Her var rig anledning
for værtsfolkene til at udfolde hittepåsomhed og for gæsterne til
konkurrence og jalousi; når en herre eller dame blev overvældet
med ordner eller buketter, mens andre stakler intet fik. Den gode
og opmærksomme værtinde sørgede derfor altid for at have lidt
i baghånden, som gennem husets sønner eller døtre kunne deles
ud til de af skæbnen forfordelte. Det var alt for flovt at komme
hjem uden at have fået del i cotillonen —og det stod jo heldigvis
ikke på ordner og buketter, hvem man havde fået dem af.
Et andet træk ved de voksnes baller var, at den opførende ka
valer somme tider beordrede »kæde«, og så tog alle hinanden i
hånden, og anført af ham »løb« hele styrken i fuld fart gennem
171