168 / 205
både polka, mazurka, vals m. m. under en »vals«), française,
2. vals, borddans, 3. vals, les lanciers, 4. vals. Sommetider forekom
også cotillon, der var placeret lige efter borddans. Dette stod på
kortets højre side. Venstre side havde tomme linier ud for de
nævnte danse beregnede til navnene på de engagerede partnere.
Når gæsterne var samlede, blev herrerne opfordret til at engagere
damer til aftenens danse. De gik hen til de spændt ventende da
mer, bukkede flot for de udvalgte og udbad sig den eller den
dans hos de skønne, der rødmende kniksede og skrev deres navn i
kavalerens kort, mens han skrev sit i damens kort. Det tog sin
tid med alle disse inklinationer og skriverier; men fik dog ende,
og så kunne man nok trænge til en lille hjertestyrkning i form
af en kop te med småkager til. Denne te måtte drikkes stående,
hvilket slet ikke er let med hvide glacéhandsker på og ingen
borde eller lignende til at stille fra sig.
Balkortets forskellige danse blev meget forskelligt vurderede.
2. vals var højest i kurs og kaldtes »sværmevals«; til den enga
gerede man sin udkårne. Borddans var også en vigtig dans, hvortil
man sikrede sig en særlig god dame, hvorimod 1. vals og 4. vals
ikke regnedes for ret meget.
T il hver dans valgtes en opførende kavaler. Den herre, der
skulle »åbne ballet« —alias opføre 1. vals, var almindeligvis husets
ældste søn eller den ældste datters herre. Han klappede i hæn
derne og bad herrerne inklinere for deres damer og stille sig op i
række. Derefter gik han —med sin dame - i spidsen for hele kor
tegen ind i balsalen, min fars store kontor. Her strålede lysene
i den drejede trækrone og fra lampetterne på væggene. Gulvet
var i forvejen behandlet med udsnittet stearin, for at dansen kunne
gå lidt lettere. Alle møbler var flyttet ud mod væggene, og i et
hjørne sad »Sorte Hartmann« ved det opretstående klaver —denne
sort-beskæggede herre var et absolut nødvendigt led i ethvert
i
Z E L I A N. A N D R U P
168