Z E L I A N. A N D R U P
alle stuerne helt ned i køkkenet, hvor de for rundt om bordet
(som stod i midten) og om de forbløffede tjenestepiger for at
returnere samme vej, efter at have aflagt besøg i samtlige husets
værelser. Det skete ikke ved børneballerne. Kl. ca. i var ballet
forbi. Droskerne rullede op for døren for at hente baldamerne.
Ved afskeden fik herrerne budt en cigar - under selve ballet blev
der ikke røget hverken cigarer eller cigaretter.
De voksne kunne også engang imellem lege forskellige lege.
Ordsprogsleg var højt skattet; eller de fik spændt et lagen ud og
samlede damerne på den ene side. De skulle så enten stikke en
fod frem under lagnet eller holde en hånd over det. Herrerne på
den anden side skulle prøve at kende de forskellige damer og
gribe hånden eller foden på den mest attråede dame.
Børneballer
Det årlige børnebal var en af vinterens strålende begivenheder.
Det blev som oftest afholdt i vinterens sidste del - altså efter
jul. Baldamerne var Agnetes og mine klassekammerater, og det
første der skete, var, at vi havde indbydelserne med i skole til de
udvalgte - og vi var vældig stolte ved at uddele de fine, små
breve. Balkavalererne var så godt som aldrig brødre til vore kam
merater, skønt mange af dem havde brødre i passende alder; det
var for størstedelen sønner af mine forældres venner og min
brors venner.
Drengene fik deres indbydelse pr. post; den lød på »en lille
dans« fra kl. 7 til 10 (eller 1 1 ) , ganske som de voksne fik de
balkort, når de kom, og når balkortene var udfyldte, blev der
serveret te med småkager til.
En veninde af mig, som kom på børneballer i mit hjem, mener
at huske, at der mellem dansene blev budt utallige slags syltetøj,
172




