173 / 205
E R I N D R I N G E R
der serveredes med et stort glas vand ved siden af skålen, hvori
man skyllede sin ske mellem hver slags syltetøj, man spiste. Hvad
man spiste
til
syltetøjet, forlyder der intet om. Rimeligvis ikke
noget. Selv husker jeg intet om syltetøj til børneballerne.----
A f alle dansene var cotillonen den mest spændende. Der var
altid fra værtens side gjort meget for at gøre den overraskende,
festlig og morsom. Jeg ved, at jeg som ganske lille har været
cotillon ved et bal for mine ældre søskende. Jeg forestillede Ole
Lukøje i stumpet skjorte, med broget parasol og en blomsterkurv
på armen. På parasollen var hæftet de flotte guldpapirs-ordner,
som damerne skulle give herrerne, når der var dame-inklination,
og kurven var fuld af små, fikse buketter, som herrerne, når deres
tur kom, skulle give damerne. Et år blev børneballet afholdt ved
fastelavnstide. Til cotillonen var der ikke ordner og buketter som
ellers. Min mor havde hos bageren bestilt ganske små boller og
strutter af marcipan. De var sat på silkebånd og fæstet på pude
i stedet for de traditionelle ordner. Ideen gjorde lykke, og endnu
ca. 70 år efter husker enkelte det vellykkede børnebal med faste
lavnsbollerne. ----
Når vi som små kom til børnebal, var vi naturligvis i stiveste
galla; lyse, lette kjoler af tyl, eller fint blomstret musselin var
det almindeligste, selvom silke også forekom. Derimod aldrig
kjoler i mørke farver eller kjoler med forskelligt liv og nederdel.
På fødderne havde småpigerne sorte sko —ofte laksko med rem
over vristen eller med sorte bindebånd i kors op ad benene, som
balletdamer har det; men så godt som aldrig balletsko. Sko med
overtræk i kjolens farve sås hyppigt; hvorimod strømperne altid
var af hvidt bomuld.
Der var anvendt megen omhu på frisuren. Alle pigerne havde
langt hår, som de til hverdag havde i fletning ned ad ryggen;
men til fest skulle håret rigtigt vises og beundres. Forhåret blev
173