163 / 205
E R I N D R I N G E R
blev der budt cigarer. Ingen af damerne røg, og det var ganske
utænkeligt, at en herre kunne vove sig ind på damernes enemær
ker med en tændt cigar. —Det var aldrig særlig morsomt at høre
på damernes snak om deres altid umulige tjenestepiger —hoved
temaet — eller teaterforestillinger, som man ikke havde set og
heller ikke havde ret megen chance for at få at se. Det morsomste
var at høre om rejser, som også var et yndet tema.
Helst var jeg gået ind til herrerne, for der hørtes ofte latterbrøl
gennem døren, men årsagen til munterheden var sikkert historier,
som absolut ikke var egnede for børn og barnlige sjæle. Hæmnin
gerne har nok været noget svagelige efter al den gode vin. Der
regnedes aldrig mindre end en hel flaske rødvin p. p. foruden de
andre vinsorter. Når man betænker de mange retter og den lange
tid, er det vel heller ikke så urimeligt, som det straks lyder for
vore ører idag.
Senere på aftenen kom herrerne ind for at konversere damerne
en stakket stund ved teen, som blev serveret med småkager til ved
i o-tiden. Hele festen var tidligt forbi, og vognene var sagt til
til ca. kl.
i i
eller
i i
J/
j
. Ved afskeden blev der budt på en »gå
hjem cigar« til herrerne.
Ballerfor de voksne børn
Det var ikke alene i dagliglivet, at mit barndomshjem var udpræ
get gæstfrit. V i børn havde ofte kammerater med hjem fra skole,
og det var selvfølgeligt, at de blev og spiste til middag hos os. Vi
spiste jo allerede ved fire-tiden. Men hvert år holdtes der flere
selskaber og et par baller, eet for de voksne børn og eet for de
mindre, skolepligtige børn. Der er allerede fortalt om et af de
meget store selskaber, som min far holdt for sine venner og kol
11*
163