159 / 205
E R I N D R I N G E R
et lille udvalg af de små geleskåle på lave fødder, hvorpå ribs-
gele og æblegele strålede som skønne cabochonslebne ædelsten.
Rundt om på bordet stod mange krystalskåle med andre slags
syltetøj. Min mor var meget stiv i sylte- og preserveringskunst, ja,
hun var endda ikke så lidt forud for sin tid.
Allerede i halvfemserne, længe inden henkogningsglassenes tid,
henkogte hun ærter i sommerferien ude på landet. Husets kvinde
lige bestand, mærkeligvis indbefattet døtrene, blev sat til at bælge
tøjkurve fulde af ærter. De fyldtes på blikdåser, som en blikken
slager kom og loddede til, hvorefter de blev kogt i gruekedelen.
Også trykkogning praktiserede hun, før de dertil egnede appara
ter var opfundne; desværre er jeg ikke klar over hendes frem
gangsmåde, men hun gjorde det faktisk. Når vi var syge og
trængte til særlig nærende kost, fik vi »kalvevin«, suppe kogt på
kalveben og kød under tryk. Hun var ganske klar over, at de
værdifulde næringsstoffer, særlig æggehvidestoffer, går tabt ved al
mindelig kogning af kød, men bevares, når det koges under tryk.
At det samme gælder vitaminerne, anede hun ikke af den gode
grund, at de dengang ikke var opfundne.
Bordet var dejligt at se på pyntet med mange blomstervaser og
pletterede kandelabre, sølv og krystal. De bredtslebne glas, mindst
fire ved hver kuvert, brød lyset på festlig måde. Undertiden var
der endda champagneglas i samme belgiske krystal. Servietterne
var sat op i fantasifulde figurer som svaner eller tårne o.s.v. Var
det en meget repræsentativ middag, vandrede en ukendt, stiv og
højtidelig herre rundt i spisestuen og tog sig af den slags job -
lejetjeneren! På bordet stod et par steder vandkarafler med til
svarende glas omkring til de gæster, som ønskede at fortynde vinen.
De føromtalte høje krystalskåle rigt belæssede med udsøgt frugt
gjorde meget til at give bordet dets festlige præg. Var det efterår,
købtes valnødder ind, og så havde husets pigebørn et slemt stykke
! 59