19 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
således at byen ligesom åbner sig mod den gamle by. Fra det kva
dratiske midttorvs hjørner og sider udstråler ialt otte gader, hvoraf
gaden ud mod stranden deles i to kajgader af en Hile kanal. De
fra torvet udgående gader forbindes atter indbyrdes af et net af
tværgader, der løber parallelt med torvets sider. Voldgaden, der
følger de syv kurtiner, danner rammen om dette gadesystem. Hvad
angår selve befæstningen, er den af den ældre nederlandske type
med en bastion på hvert hjørne, idet der dog på strandsiden kun
er tale om halvbastioner. Det vil her føre for vidt at gå nærmere
ind på denne byplans teoretiske forudsætninger; det skal blot an
føres, at den er påfaldende afhængig af den italienske renaissances
idealbyer, hvilket Vilh. Lorenzen også gør opmærksom på,26 men
man må forholde sig noget skeptisk, når han hævder, at planen er
meget dilettantisk, og at kongen derfor kasserede den.2‘ Nyere
undersøgelser har vist, at den har flere fællestræk med den be
rømte franske militæringeniør og byplanteoretiker Jean Errard de
Bar-le-Duc’s projekter. Også i Firenze er der fundet en tydelig
parallel til Semps projekt.2S
Imidlertid blev Semps første projekt af en eller anden grund
ikke realiseret. Ved en analyse af det kan man komme frem til en
langt rimeligere forklaring på dets bortfald end den, Lorenzen
giver. Det angives nemlig i selve teksten til projektet, at boligarea
let skulle udstykkes i næsten iooo småparceller, hver 24 gange 24
alen, og dette forhold må have været et hovedpunkt i den konge
lige »overdragelse og befaling« til Semp. En sådan byplan med nær
1000 fuldstændig ens smågrunde har et udpræget militært tilsnit
og kan næppe opfattes som et almindeligt boligområde. Man kan
derfor med det samme slå fast, at det i alt fald ikke er muligt at
knytte nogen forbindelse mellem dette projekt og Willems instruks
1616 ( jvf. p. 13 f .)5 hvor det netop var ideen at opfordre såvel
købmænd som håndværkere til at rejse til København. Nej, pro-
2*
1 9