22 / 205
H E L G E G A M R A T H
lig mellem den sydvestre helbastion og den vestre halvbastion (ved
stranden) atter en halvbastion. Jorden til vold og bastioner skal
tages fra gravene, og hvis der bliver noget til overs herfra, skal det
føres ind i byen til forhøjelse af de »næste og principaleste gader«.
(4) På ydersiden af voldgraven skal skabes et kajdige [en art for
højning til at holde vandet i gravene], eller en dækket vej rundt
om hele fæstningen —også på strandsiden —for at vold og ikke
mindst by kan sikres mod »strandvand og havets væxt«. (5) Ud
gangspunktet for gravenes dybde skal være det laveste på »torvet,
som det nu er«. (6) Der skal være sten omkring strandbastionerne,
samt om kurtineme på begge sider fra strandsiden indtil kanalens
udmunding. (7) Manglende jord kan tages, hvor det er mest
praktisk. (8) Der skal anlægges en firesidig plads, der tillige med
sine gader skal forhøjes til en alen højere end den nuværende høj
de. (9) Der skal graves en kanal gennem byen i samme dybde som
gravene og mindst 6 roder bred, således at både og pramme kan
sejle derind fra begge sider. Arbejdet skal påbegyndes straks til
foråret og fuldføres på to år. Betalingen, 38100 rigsdaler, skal op-
pebæres fra Rentekammeret, efterhånden som arbejdet skrider
frem, og af disse penge har Semp allerede fået de 2000 rdl. på
hånden.
Hvordan så nu området ud fra naturens hånd? Langs det egent
lige Amagers nordside lå adskillige holme af større eller mindre
udstrækning. Man bemærker den såkaldte »Plantholm«, men hæf
ter sig især ved den nordøst herfor liggende »Revshaleholm«, der
strakte sig ialt ca. 1350 meter mod nord, og som bøjede af i ret
ning af Slotsholmen - dog ikke længere end lige til og med den
senere Strandgade. Her strakte holmen sig i bredden fra nord for
den senere Christianskirkes område til Set. Annægade. Dens stør
ste højde var 1,26 meter på det senere torv, men ellers var den
meget flad og lav - nu og da med mosegrund.5 A f de andre holme,
22