C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
helt andre folk, nemlig ingeniørerne Poul Bysser og Jørgen Plogh.
Kongens kontrakt med disse stammer fra 12. april 1 62 1 22 og er
i hovedsagen identisk med Semps kontrakt af 7. december 161 7.
Selvsagt er dog den sum, de betinger sig, mindre —26000 daler
(å 80 danske skilling) - men dog sammen med de penge, der
allerede var blevet udbetalt Semp og søn, langt over det oprinde
lig opstillede budget. Men fra nu af går arbejdet rask fremad,
således at 2 1 1 5 8 daler (dog alle i forholdet 1 daler til 96 skilling)
tillige med 2000 daler på hånden 12. april 1621 er kommet til ud
betaling 16. august 1623.23
På dette tidspunkt må man regne med, at befæstningen har
stået omtrent færdig. Udbetalingerne i løbet af 1624 er nemlig
ganske ubetydelige - ialt 1 5 1 7 daler (å 96 skilling)24 - som til
syneladende er gået til udbedringer af (som det hedder 19. juni
1624) volde og grave (218 daler), og (som det hedder 12. okto
ber samme år) »for en damb, han [Bysser] har slagen i den nye
havn på Amager« (82 daler), og i de følgende års rentemester-
regnskaber findes der ikke nogen udgifter til Christianshavns be
fæstningsanlæg. 1624 synes såvel bro som port mod Amager at
være færdige og 1625 ligeledes portfløjene.20
Skibsflådens, Tøjhusets, slottets og den gamle bys defensión og
forsikring var således - om end med forsinkelser - endelig blevet
en realitet.
IV. DEN BYBYGNINGSMÆSSIGE UDVIKLING
På de foregående sider har vi udelukkende beskæftiget os med
befæstningsanlægget og dettes fuldendelse uden overhovedet at
have betragtet områdets egentlige bybygningsmæssige udvikling.
Det er denne, der i det følgende skal behandles nærmere.
Først den endelige byplans struktur: Den byplan, der træder
27




