28 / 205
H E L G E G A M R A T H
én i møde i det endelige Christianshavn, er en ganske anden end
den, der forelå i september 161 7. Ganske vist gælder det for begge
planer, at de er polygonalanlæg af nogenlunde ens omfang og har
et centralt midttorv, men ellers er der ikke mange lighedspunkter.
Den radiære gadeplan i det første projekt er nu erstattet af et
net af gader, der alle krydser hinanden i rette vinkler. Den nye by
plan repræsenterer den anden af de idealbytyper - skakbrættypen
- , som samtiden opererede med, og som på grund af sit reelle
tilsnit vandt stor udbredelse — ikke mindst herhjemme (Kristia-
nopel, Kristianstad, Kristiania
m.fl.). De christianshavnske karreer
er store, reelle og alle rektangulære, undtagen mod voldgaderne,
hvor de på den ene side er skråt afskårne. Området deles i en
over- og en nederby af en kanal, der er af helt andre dimensioner
end kanalen i det ældre projekt.
Hvorledes var det nu meningen, at disse karreer skulle bebyg
ges og befolkes? Udgangspunktet kan i første omgang tages i
fundations- eller frihedsbrevet af 5. april 1619 .1 Dette, der således
blev udstedt, da befæstningsarbejdet var i fuld gang og endnu
langt fra fuldendt, indeholder følgende bestemmelser for den nye
by, der her for første gang kaldes Christianshavn og udtrykkelig
angives at være en »forvidelse« (udvidelse) af København: En
hver skal, uden afgift, få skøde på sin grund, når målene herpå er
indleveret til kancelliet; dog skal han på grunden lade opsætte
»god købstadsbygning«. Når Christianshavn er blevet beboet og
bebygget, loves gode købstadsprivilegier. Indbyggerne får på ste
det 12 års frihed for al borgerlig skat og tynge samt syv års frihed
for udførselstold, for at de »med det forderligste kunne komme
til nogen brug og næring«. Een ting falder straks i øjnene, nemlig
den fuldstændige mangel på bestemmelser om religionsfrihed. Tan
ken om en særlig nederlandsk indvandring til byen på Amager
2 8
f