29 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
lige over for den gamle by blev således ikke genoptaget og kan
herefter betragtes som definitivt forladt, og Christianshavn, der
først havde været tænkt som hollandsk kolonistad, derefter som
kongelig bådsmandsby, skulle nu ifølge frihedsbrevet alene være en
udvidelse af den gamle by. Men hvordan forholdt det sig nu med
ejendomsforholdene i den fremtidige bydel?
Kildematerialet til belysning af dette hovedspørgsmål falder i
flere grupper: De indleverede målebreve på grundene,2 de ud
stedte skøder,3 en synsforretning over bebyggelsens omfang 1635
med angivelse af grundejerne,4 samt endelig de to tidligere nævnte
kort med påskrevne grundejernavne fra den ældste periode.0 Før
det er muligt at gå i detailler med ejendomsforholdene (de en
kelte grunde og disses ejere), vil det være nødvendigt at lade dette
ret omfattende materiale være genstand for en nærmere under
søgelse og efterprøvning, fordi der råder en del usikkerhed og for
virring herom, hvilket især gælder de to kort.
Der er grund til at slå fast med det samme, at disse to kort i
sig selv er af meget tvivlsom værdi. De er ikke daterede eller sig
nerede, og man kender ikke hensigten bag dem, idet de kan tænkes
at gengive forholdene, som de var, men lige så vel kan fremstille
en ønsket tilstand uden ringeste hold i virkeligheden.
Kort I, der ikke engang bærer navnet Christianshavn som
overskrift, har dog på bagsiden følgende desværre meget lidt op
lysende påskrift: »En gammel afridsning af Christianshavn«.0
Selve tegningen, der iøvrigt gør et pænt og sirligt indtryk, må dog
ved nærmere undersøgelse betegnes som noget unøjagtigt udført,
hvilket tydeligt fremgår af, at grundene ikke flugter med hinanden
på den lange led; heller ikke Torvegades udmunding i porten mod
Amager er helt præcist tegnet. Påskrifterne, der for gadenavnenes
og »kirkens« vedkommende er med særlig fed skrift, mens grund
29