32 / 205
H E L G E G A M R A T H
alle enkeltheder på grund af det forholdsvis ringe antal bevarede
stykker - i alt fald ikke, når dette sammenholdes med antallet af
navngivne grunde, som man finder på de to kort.
En fortræffelig kilde har man også i den tidligere nævnte syns
forretning af 1635. A f slutningen, som ikke gengives af O. Niel
sen, fremgår det, hvem der foretog denne besigtigelse. Her hedder
det: »Dette således at være udi sandhed bekender de underskrev
ne, som det antegnet og beset har, til vidnesbyrd vores egne hænder
underskrevet. Actum Christianshavn den 27. juli 1635. Johan
Lauridsen, Hans Knip, Jacob Wegner og Abraham Jacobsen«.12
Også dette dokument har en høj kildeværdi — ikke mindst fordi
to af underskriverne havde offentligt ombud i selve Christians
havn.13 Synsforretningen former sig som en vandring gennem hele
Christianshavn, begyndende ved broen mod København og enden
de i Christianshavns sydøstre hjørne. Ved hver storgrund gøres et
øjebliks holdt, og her nævnes først den tidligere (evt. oprindelige)
ejer, dernæst ejeren 1635, samt endelig grundens bebyggelse eller
øvrige tilstand.
Forholdet mellem Kort I og 1635-forretningens oplysninger om
de første ejere er som nævnt allerede undersøgt af Grove. Men
undersøgelsen er langt fra komplet, fordi han i hovedsagen kun
beskæftiger sig med Strandgade-grundene. Hvis han havde gen
nemarbejdet hele stoffet, ville han have set, at der er den største
overensstemmelse hele vejen igennem.14 Hermed er vi dog ikke
kommet nærmere til en datering af Kort I, men det kommer vi
ved at bringe skøderne ind i debatten. De første to tilskødninger
går begge til borgmester Mikkel Vibe og stammer fra 7. januar
1622,15 derefter følger Anders Olufsens skøde (25/2 1622), 19
Knud Marcussens (25/2 1622) , 17 Nicolai Schwabes (1/3 1 62 2 ) ,1H
Johan Lauridsens (29/9 1622) , 19 og Claus Solis ( 1 8/3 1 6 2 3 ) -_<)
Så længe går regnestykket op, idet der er fuld overensstemmelse
3 2