34 / 205
H E L G E G A M R A T H
hænder er undertegnet, som pladser at bygge på har annammet«.
Det er med andre ord klart, at der altså længe, før skøderne be
gynder at udgå, har foreligget en ret fast aftale mellem kongen
og de forskellige vordende grundejere på Christianshavn, hvilket
har manifesteret sig i, at den, der antog en grund, indskrev sit
navn på en plan over området.
Men hvor tidligt kan en sådan grundfordelingsplan have eksi
steret? Grove mente, at terminus post quem måtte være friheds
brevet af 5. april 1619 ! Dette kan imidlertid afvises ud fra selv
samme dokuments indhold, hvoraf det i indledningen klart frem
går, at kongen bevilger de forskellige friheder, for at indbyggerne
så snart som muligt kan komme til »nogen brug og næring« og
efter deres forpligtelse kan bebygge den af dem antagne bygge
plads med god købstadsbygning til den aftalte tid.30 Frihedsbrevet
har altså endog som forudsætning en fordeling af grundene, hvor
for terminus ante quem må være april 1619. Men hvornår er da
terminus post quem? Det må ganske simpelt være den dag, da den
endelige kontrakt mellem kongen og Semp blev indgået (7. de
cember 161 7 , endog muligvis endnu noget tidligere, da vi ikke
kender tidspunktet, da den kongelige approbation af det endelige
projekt fandt sted). I alt fald er den 7. december 161 7 den første
dato, hvor vi hører om en »afridsning« over Christianshavn, og
denne dato vil da være den rimeligste terminus post quem for os.
Hvor tidligt inddelingen i storgrunde og disses bortlodning til
forskellige folk fandt sted, ser man i Kort Fs »Hr. Statholder«. I
tiden før 1619 kan der kun være tale om een, nemlig Frantz Rant-
zaus fader Breide Rantzau, der døde allerede 10. januar 1618.
At det virkelig var ham, der havde tegnet sig for en grund (eller
rettere to, nr. 1 o-1 1 ) , fremgår også af en kongelig opfordring fra
1624 - rettet til et antal navngivne adelsmænd og heriblandt Breide
Rantzaus arvinger - om at påbegynde byggearbejdet.31 Man kan
34