35 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
vel næppe ud fra tilfældet Breide Rantzau slutte, at alle grundene
blev bortloddet med det samme; dog er der meget, der taler for,
at de fleste grunde er uddelt i alt fald i løbet af de første par år,
en formodning, der støttes kraftigt af de tidligere nævnte dødsfald
og frihedsbrevets ordlyd. Nu kunne man antage, at Kort I var
identisk med den oprindelige plan; Kort I ’s ejernavne er imidlertid
ikke påtegnet af de fremtidige ejeres egne hænder, men med en
temmelig ensartet håndskrift, og da der er klar dokumentation
for, at man egenhændigt tegnede sig for sin grund, kan dette altså
ikke være tilfældet.3'2
Men er Kort
1
da en tro kopi af den oprindelige grundforde
lingsplan? Så vidt det kan konstateres, næsten fuldstændigt. Imid
lertid træffer man på storgrund 27 Carel Thijsen v.d. Boem, der
var hollandsk immigrant. Han opholdt sig endnu i juni 1618 i
Amsterdam, idet han dér sluttede kontrakt om at flytte til Hes-
sen;33 tidligst 1619 kan hans navn være kommet på Kort I, da
han juni samme år beskikkedes til leder af manufakturerne i Kø
benhavn.34 Desuden er det besynderligt i den tidligere nævnte
opfordring til adelsmændene 1624 om at begynde at bygge på
Christianshavn at finde en vis Frederik Friis. Så vidt det har kun
net konstateres, findes der i denne tid kun een, der bærer dette
navn, nemlig kancelliembedsmanden Frederik Friis til Hesselager,30
der i april 1618 sendtes på inspektion til Island, hvor han døde
1619 som lensmand.30 Han optræder overhovedet ikke i de andre
kilder vedrørende Christianshavn, og hans optræden så sent som
1624 er ret ejendommelig. Endvidere undrer man sig over, at
den nævnte kongelige opfordring til adelsmændene, hvis forlæg
må gå tilbage til tiden før Fr. Friis’ død 1619, ikke medtager hver
ken Otte Lindenov, Jens Juel, Christoffer Urne eller Peder Galt,
som alle optræder på Kort I. Disse manglende adelsmænd kan
meget vel tænkes at være kommet til engang 1618-20, men Linde-
3*
35