30 / 205
H E L G E G A M R A T H
ejernavnene er påskrevet med lidt løsere hånd, er dog både klare
og tydelige. Som helhed bærer kortet præg af at være en kopi
tegnet af en ikke-fagmand (ill. bag i bogen).
Kort II (ill. p. 40-41 ) er i henseende til nøjagtighed betydeligt
bedre tegnearbejde end Kort I og er tilsyneladende også udarbej
det med anvendelse af både passer og lineal.1 På den anden side
forekommer dette kort, der indeholder måleangivelser på to af
grundene, og som i så henseende sikkert er ret pålideligt, dog som
helhed noget »sjusket« eller måske snarere noget hastigt udført.
Man kan tænke på den påbegyndte, men uafsluttede ornamentik
øverst i højre hjørne, den klodset anbragte, ufuldstændige kolonne
med ejernavne, samt endelig den forveksling af grund 23-24 med
nr. 4 1, der har fundet sted under udførelsen. Også Kort II synes
at være en kopi.
For begge kort gælder det imidlertid, at det, der synes at have
ligget til grund for deres udfærdigelse, hovedsagelig har været
ønsket om at vise grundfordelingen. Havde det været af hensyn til
befæstning, vandstand eller lignende, kunne man næppe have
undværet nogle voldprofiler eller kanaltværsnit. Med dette for øje
vokser da også interessen for, om muligt, at bringe disse i sig selv
usikre kilder i sammenhæng med det øvrige langt sikrere materi
ale for derved at få det fulde udbytte af dem. Kan kortene med
rimelighed indpasses og placeres i forhold til skøder og målebreve,
samt synsforretningen af 1635, vil vort kendskab til den ældste
ejendomsfordeling være stærkt forøget.
Dette er tidligere forsøgt for Kort I ’s vedkommende af Gerhard
L. Grove, der iøvrigt var den første, der gjorde opmærksom på
kortets eksistens. Han satte terminus post quem til 5. april 1619
- frihedsbrevets dato - og sammenholdt kortets grundejernavne
med oplysningerne fra synsforretningen af 1635. Han konstate
rede i al hast en gennemgående overensstemmelse og fandt tillige
3 0