31 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
ud af, at flere af disse ejere var døde kort efter 1619 (Cort van
Busch 1625, Mikkel Vibe 1624, Sivert Beck 1623, Ivar Poulsen
1622 og Claus Condewin, der allerede begravedes maj 1619).
Hans konklusion var da, at Kort I »viser os det ældste Christians
havn og navnene på dets allerførste grundejere«.8
Vilh. Lorenzen tog ca. 20 år senere problemerne vedrørende
både Kort I og II op til ny vurdering,0 men ofrede iøvrigt ikke
ret megen plads derpå. Efter meddelelse fra H. U. Ramsing date
rede Lorenzen Kort I til et sted mellem januar 1627 og december
1630 med støtte i påskriften »Hr. Statholder«, der står anført på
storgrund 10- 1 1 . Hr. Statholderen = Frantz Rantzau udnævntes
nemlig først 25. januar 1627; °g
9
- december 1630 solgte Rantzau
en del af grunden, hvilket kortet ikke registrerer.
Kort II fik Lorenzen til at ligge lige efter 1635, idet han sam
menholdt det med 1635-synsforretningen og konstaterede de store
lighedspunkter. Her kunne han konstatere, at Sivert Grubbe, der
på Kort I stod opført på storgrund 55-56, og som i i62o’rne
ejede storgrund 7, i det første tilfælde var forsvundet, i det andet
erstattet af Jockum Beck. Kortet måtte da være udfærdiget efter
Grabbes død marts 1636, men heller ikke meget senere.10
Endelig må det også nævnes, at Mogens Lebech har nærmet
sig en datering, idet han kalder Kort I en kopi af den store af
ridsning (fra december 161 7) , men han fører dog ikke nøjere
bevis herfor.11
I det følgende skal der nu trænges dybere ind i disse daterings
problemer, hvorfor det er nødvendigt at mobilisere hele det nævnte
materiale på een gang. Det er naturligvis klart, at skøderne, der
som forudsætninger har målebrevene, må betragtes som de bedste
og sikreste kilder i kraft af deres retslige indhold, og desuden giver
de også andre oplysninger bl.a. om grundenes dimensioner. Men
på den anden side synes de langt fra tilstrækkelige til at udrede
3
i