24 / 205
H E L G E G A M R A T H
der var betydeligt mindre, må især fremhæves den lille holm ved
nordenden af den senere Brogade, der ved et stendige var forbun
det med Revshaleholmen. Herfra var det, færgefarten til Køben
havn udgik. Syd herfor har der været forholdsvis dybt vand, for
her fandtes Grønnegårds Havn, der siden 1556 havde tjent som
Københavns vinterlejehavn.0 Et interessant brev - forfattet af
en samtidig - skal føje et par enkelte træk til den foregående be
skrivelse af naturforholdene. Det har form som et bønskrift (Sup
plikation) dateret 5. august 1630 og er skrevet af den senere by
foged på Christianshavn Johan Lauridsen, der ejede storgrund
nr. 30 (Kort I I ’s nummerering). Selv om han har rigelig grund
til at »smøre tykt på«, er det vel næppe helt uden hold i virkelig
heden, når han hævder, at der på hans grund, der lå ved eller på
stranden, var henved tre alen vand, da han begyndte opfyldningen,
ligesom det senere sommetider om vinteren er »så højvande«, at
man næppe tør vove sig udendørs »en drik fersk vand at hente
eller et stykke brød«.7 En fransk rejsende noterer i 1629, at der på
Christianshavn er fyldt med moradser, og at man overalt må
bygge på pæle.8
I forbindelse med byanlægget kan disse naturforhold anskues
ud fra to synsvinkler, nemlig ingeniørens og byplanlæggerens. For
byplanlæggeren Johan Semp må opgaven at lægge en by her have
været taknemlig; her var næsten ubegrænsede muligheder for ham
til at udfolde sig frit - ingen på forhånd hæmmende eller hin
drende bebyggelse at tage hensyn til og ingen tidligere befæst
ning, som nyanlægget skulle indarbejdes i. Kun Revshaleholmens
højeste punkt9 synes at have været forudbestemt til torveområde,
hvilket blandt andet fremgår af begge projekters centralt placerede
torv. Anderledes forholdt det sig unægtelig for den udøvende inge
niør; området var her for en stor dels vedkommende lutter vand,
og den holm, der skulle være basis i hele anlægget, var både
24