21 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
et rent tilfælde, sporer man alligevel en sammenhæng mellem disse
to fundationsbreve: Nøjagtig samtidig med, at et projekt med
iooo små grunde definitivt forlades, grundlægges kirken til et
område af fuldstændig samme karakter lige i nærheden.36
Konklusionen må da være, at Christian IV i første omgang op
gav den så stort anlagte bådsmandsby på Christianshavn og i stedet
satte fuld fart på opbygningen af et mindre område på selve Hol
men til sine bådsmænd. Imidlertid opgaves tanken om en sådan
større bådsmandsby ikke, og da Skipperboderne i det lange løb
havde for ringe udvidelsesmuligheder, fandt hele bådsmandspro
blemet sin endelige løsning i det senere Nyboder.3'
III. DET ENDELIGE PROJEKT
OG DETTES GENNEMFØRELSE
Efter at der på den nordlige del af Amager over for den gamle
by 1 6 1 6 havde været planer om en hollænderkoloniby, og 161 7
formodentlig har været tænkt på en bådsmandsby sammesteds,
var de teoretiske spekulationer ovre. Kontrakten af 7. december
1 6 1 71 havde som grundlag et af kongen approberet nyt projekt
- en »afridsning«, som i dag desværre er forsvundet.2 Til gengæld
findes der fra den nærmeste eftertid ikke mindre end to andre kort
over Christianshavn,3 der synes at svare ret nøje til den afrids
ning, der lå til grund for overenskomsten af 7. december.4
Semps forpligtelser i denne kontrakt falder i ni punkter: (1)
Der skal graves en grav rundt om, som skal være fire alen dyb og
44 alen bred oventil. (2) Der skal lægges et sådant fundament til
volden, at denne kan være fri for vand —også til strandsiden. (3)
På denne grundvold skal den egentlige vold med bastioner lægges;
på begge sider af stranden skal anlægges to halvbastioner, på begge
sider af porten ud til Amager de to eneste helbastioner, samt ende
21