Previous Page  16 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 205 Next Page
Page Background

H E L G E G A M R A T H

I det følgende skal dette projekt nærmere vurderes, men først

vil det være rimeligt at undersøge, hvilke yderligere oplysninger

der findes om Christianshavn fra denne tid. Christian IV har om­

gåedes med Christianshavns-planer længe, før Rigsrådet involveres

i sagen, for først i en kongelig proposition til rådet 25. oktober

161 7 anmoder kongen om at få bevilget en skat til anlægget af

et værk på Amager til flådens, Holmens og Tøjhusets beskyttelse.4

Rådets stilling til propositionen må have været positiv, for 4. juli

1618 udgår brev om pålæggelse af skat til forfærdigelsen af en

befæstning på Amager til skibsflådens, Tøjhusets, slottets og den

gamle bys defensión og forsikring, »som største magt påliggende

er«.5

Den 7. december 161 7 var der imidlertid blevet afsluttet en

kontrakt om anlæggelsen af Amager-befæstningen mellem Johan

Semp og kongen.6 Nu er det dog ikke længere projektet fra 1.

september 161 7, der er grundlaget, men et helt nyt og på adskillige

punkter stærkt afvigende projekt, der danner grundlaget for den

detaillerede aftale. September-projektet må altså være gledet ud

eller, som Vilh. Lorenzen udtrykker det, være blevet kasseret —

på et eller andet tidspunkt mellem 1. september og 7. december

1617 . Siden skal dette problem tages op til drøftelse, men først

må det nærmere klargøres, hvem denne Johan Semp egentlig var.

Johan Semp - i Nederlandene kaldes han Johannes Sems (eller

Zems) —fødtes 1572 i byen Franeker i Friesland og døde ca. 1656

i Østfriesland.7 I i59o ’erne træffer vi ham i Leiden, hvor han

stiftede bekendtskab med Jan Pietersz. Dou, der fra 1597 var ansat

som landmåler i samme by.8 Semp har formodentlig været Dous

elev og medarbejder i nogle år, men allerede 1602 ansættes han

som landmåler i Friesland, og her bliver han snart en af de mest

fremtrædende inden for sit fag. 16 1 5 fik han den store opgave at

afmåle og drage grænselinien mellem provinserne Groningen og

Drente —en grænse, der siden kom til at bære hans navn, Sems-

16