12 / 205
H E L G E G A M R A T H
på den ene side sikret den danske flådemagt en glimrende udrust
nings- og udgangsposition i hovedstaden og på den anden side bi
bragt byens befæstning en højst tiltrængt modernisering.
Vender man blikket mod den økonomiske udvikling i Køben
havn, må man naturligvis straks slå fast, at byen som rigets admi
nistrative midtpunkt siden 1400-tallet havde udviklet sig til et af
landets betydeligste centrer. Imidlertid antog denne rolige udvik
ling under Christian IV ’s regeringsperiode en næsten eksplosiv
karakter - især i perioden før Kejserkrigen.20 Ved sin merkantilisti
ske politik skabte kongen - ved statsdrift eller privat foretagsom
hed, ofte med monopol eller finansielt støttet af staten eller kon
gen personlig - en række industrier og handelskompagnier, der næ
sten alle havde eller efterhånden fik deres centrum i hovedstaden.
Et for denne centralisering særligt illustrerende eksempel er Det
islandske Kompagni: Ved dettes grundlæggelse 1602 fordeltes de
20 islandske havne således, at København fik seks, mens Malmø
og Helsingør fik hver syv. Ved monopolets fornyelse 1614 fik Kø
benhavn elleve, Helsingør otte, mens Malmø måtte nøjes med to.
Da kompagniet endelig 1619 omdannedes til et aktieselskab, var
de 33 af de ialt 36 aktionærer københavnske borgere.21
Foregangslandet i økonomisk henseende var Nederlandene, og
for at få sine nye foretagender så godt på fode som muligt ind
kaldte kongen købmænd og håndværkere fra »Staterne« til Kø
benhavn. Særlig kendt er sekretæren i Tyske Kancelli dr. Ionas
Charisius’ rejseinstruks fra 1607, hvoraf det fremgår, at Charisius
skal drage omsorg for, at »gemene skibshåndværkere og hånd
værksfolk . . . . og rige købmænd« kommer til Danmark, specielt
til København for at drive deres håndværk, handel og vandel.
Kongen på sin side lovede blandt andet følgende: »For det første
skal der tilstås og overlades dem et bekvemt sted i vor by Køben
havn, således at de enten for en tålelig og rimelig grundafgift selv
1 2