10 / 205
H E L G E G A M R A T H
var forholdene for områderne uden for Nørre- og Vesterport. Hvad
Nørreport angår, har der her været tale om en virkelig forstad
med mange fastboende,8 for alle veje kaldes »stræder«, og der fore
kommer hyppigt boder på grundene. Endelig taler opførelsen af en
grundmuret kirke til erstatning af et ældre kapel for denne opfat
telse. Denne kirke blev dog først færdig 1628.9 Helt overbevist
bliver man af et mandtal fra 1622, hvoraf det fremgår, at der dette
år boede 163 familiefædre derude. De fleste var tilsyneladende
mindrebemidlede, der boede til leje. Samme mandtal oplyser også
antallet af familiefædre i Vesterport-forstaden. Deres sociale sta
tus er som Nørreport-folkenes, men antallet er lidt mindre —nem
lig 11 o.10 Også her ønskede Christian IV at bygge en kirke (16 18 )
til erstatning af et ældre kapel, men dette realiseredes dog aldrig.11
Denne bebyggelse synes at være den yngste af de tre forstadsområ
der - endog angives den i Wolfs Diarium at være bygget 16 14 ;
denne datering må næppe opfattes alt for bogstaveligt,12 men an
tyder, at der netop i årene deromkring har fundet en kraftigere
byggeaktivitet sted.
Ønsker man imidlertid nøjere at undersøge befolkningens stør
relse i København i denne tid, lader kilderne én i stikken. I. A.
Fridericias grundlæggende afhandling om Københavns befolk
ningsforhold i det 17. årh. koncentrerer sig om undersøgelser af
diverse mandtalslister, skatteopgørelser og lignende fra 1659-60,
men giver dog visse vink om forholdene tidligere i århundredet.13
Foruden den før nævnte forstadsbebyggelse fremhæver han blandt
andet de mange nybygninger i den gamle by og opførelsen af
»Skipperboderne« (jvf. senere) som tydende i retning af en be
folkningstilvækst.11 Hvad de rigere borgere angår, kan man særlig
nævne, at der 1588 regnedes med, at 1309 borgere var pligtige
til at stille væbnet mandskab, mens man 1626 regnede med over
1500 skatteydende borgere; altså en betragtelig stigning. Ud fra en
10