13 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
lader indrette og bygge egne huse i overensstemmelse med deres
behag og lejlighed, eller eventuelt må de tilhandle sig og købe
de huse, der allerede er bygget dér af andre, og som er dem tjen
lige . . .«. Desuden lovedes religionsfrihed, samt otte års frihed for
alle former for skat.22 Resultatet af disse bestræbelser er uvist, men
man har antaget, at der i den følgende tid er immigreret et ret
stort antal nederlændere til den danske hovedstad.23
Selv om de fleste af kompagnierne og industriforetagenderne
brød sammen på grund af økonomiske vanskeligheder under og
efter Kejserkrigen, havde København dog opnået en absolut og
uomtvistet førerstilling på det økonomiske område i forhold til de
øvrige byer i landet.24
At der allerede i tiden før Christianshavns grundlæggelse har
været planer om og projekter til Københavns udvidelse, er der
næppe nogen grund til at tvivle om. Kongen købte 1606 store
grundarealer nord og nordøst for den gamle vold, og der foreligger
desuden et projekt til en udvidelse af den gamle by mod nord, der
efter alt at dømme må høre hjemme i denne periode.20 Hvorfor
planerne om en udvidelse mod nord af den gamle by ikke blev
til noget, vides der intet sikkert om. Mange forhold kan her have
spillet ind - f.eks. nybefæstningen af den gamle voldring mod land,
der snart var i fuld gang. Det blev nu Amagers nordside, der blev
genstand for den største interesse i den følgende tid.
II.
CHRISTIANSHAVN S-PLANER 1616 OG
DET ÆLDSTE CHRISTIANSHAVNS -PROJEKT 1617
Interessen for en udvidelse mod syd af den gamle by, på Amager
siden hører vi - interessant nok - første gang om i forbindelse
med en instruktion (memorial) fra 1616 til den betydelige, iøvrigt
fra Nederlandene stammende, københavnske storkøbmand Johan
c