C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
stort set middelalderens København med dets krogede og uregel
mæssige gadenet.1 Byens udstrækning fremgår så nogenlunde klart
af det ældste bevarede kort over København,2 som tidsfæstes til
i59o’erne.3 Også byens forsvarsværker bar præg af tidligere tiders
befæstningskunst, hvilket ligeledes gjaldt det middelalderlige Kø
benhavns Slot, der lå midt over for byens søside. Mellem slots
holm og by lå havnen, der længe - bl.a. på grund af tilsanding
og opfyldning - havde været for dårlig og utilstrækkelig.4
Den morsomme perspektiviske afbildning af forstadsbebyggelsen
uden for Øster- og Nørreport på førnævnte ældste Københavns
kort kan man naturligvis ikke opfatte ganske bogstaveligt, men
heldigvis er det ad anden vej muligt at danne sig et begreb om
denne bebyggelses udstrækning. 1567 indhenter magistraten konge
lig tilladelse til at bortsælge visse haver og øde jorder mod, at disse
områder bebygges med »god købstadsbygning«, og først herefter
synes man at kunne tale om en egentlig bebyggelse udenvolds. Men
snart skulle denne udenbys bebyggelse volde mange kvaler, og man
beskyldte de folk, der var flyttet derud, for på forskellig måde
at have overtrådt og misbrugt byens privilegier samt undgået at
tage del i byens tynger. 1575 befaledes det endog, at ingen læn
gere måtte bo uden for byen; dette opgaves dog snart igen, sik
kert fordi beboelsen og bebyggelsen herude var ved at blive perma
nent.0 En jordebog fra 158 1 har en opgørelse over jordskyld af
haver og boder uden for portene, men bebyggelsen er desværre
ikke nærmere udspecificeret.0 En senere jordebog - fra 1620 -
gennemgår alle udenvoldsgader med angivelse af grundejere og
disses besiddelser - en gang imellem nævnende huse og boder.7
Her kan vi ikke diskutere de mere detaillerede forhold i de kø
benhavnske forstæder i denne periode, men blot nævne, at om
råderne uden for Østerport især bestod af lysthaver og -gårde i
de mere velstående københavneres besiddelse. Ganske anderledes
9