8 / 205
H E L G E G A M R A T H
Som tidsgrænse for undersøgelsen af grundlæggelsen af et en
kelt af disse nye byanlæg, Christianshavn, og dettes ældste bybyg
ningsmæssige udvikling er her sat året 1635, da der netop dette år
foreligger en statusopgørelse over bebyggelsens omfang. Da denne
grænse imidlertid ikke i alle henseender kan siges at være helt rime
lig, er udviklingen - dog i mindre udtømmende grad - fulgt op til
ca. 1639, da bydelen fik status som selvstændig by, et forhold der
varede indtil 1674, da Christianshavn indlemmedes i København.
Trods selvstændighedsperioden (1639-74) må den kendsger
ning, at området lagdes umiddelbart op ad hovedstaden og derfor
altid funktionelt har været en del af denne - en byudvidelse - , ikke
skjules eller træde i baggrunden.
Det første kapitel
i undersøgelsen
af Christianshavns grundlæggelse og ældste bybygningsmæssige ud
vikling samler sig derfor om København i tiden før den nye by
dels tilblivelse;
kapitel I I - I I I
beskæftiger sig med forspillet og selve
grundlæggelsen;
kapitel IV
har som emne den bybygningsmæssige
udvikling i de første 20 år af Christianshavns historie, der er det
punkt, hvor undersøgelsen sætter kraftigst ind; i dette kapitel be
handles først selve kildegrundlaget, dernæst grundejerforholdene,
grundfordelingen, selve opbygningen af byen, den ældste bebyg
gelse m.v.
Sammenfatningen
er opdelt i fire hovedpunkter; her
samles de resultater, der er nået i selve undersøgelsen, og her kon
fronteres endelig de byplan- og bybygningsprincipper, der lå til
grund for Christianshavns opbygning, med tilsvarende nordiske og
nordeuropæiske eksempler.
I. KØBENHAVN I BEGYNDELSEN AF
DET 17. ÅRHUNDREDE
Det København, der i løbet af det 17. århundrede skulle opleve
så mange forandringer og omskiftelser, var endnu omkring 1600
8