11 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
skatteliste 1627 n^r Fridericia til et minimalt familieantal i Køben
havn på ca. 3000/'’ men da man ikke kan opstille en sådan be
regning for de umiddelbart foregående år, er denne sidste op
gørelse ikke af større værdi for vort formål.
Selv om det således er overmåde vanskeligt at danne sig et klart
billede af Københavns befolkningsmæssige og bebyggelsesmæssige
struktur på denne tid, kommer man alligevel til den opfattelse,
at København efterhånden var ved at udfylde de rammer, som en
tidligere tid havde lagt omkring byen. At tale om voldenes jern
ring, som Vilh. Lorenzen gør det, er dog sikkert at gå noget for
vidt.16
Når man imidlertid betænker den iver og aktivitet, som Chri
stian IV lagde for dagen for i mere end een forstand at gøre byen
til rigets virkelige centrum, kan det ikke undre, at der efterhånden
opstod et ganske naturligt ønske om og behov for at udvide byen.
Denne kongelige aktivitet falder naturligt i en militær og en øko
nomisk del.
Den militære side af sagen deler sig igen i henholdsvis søarsena
lets udbygning og i nybefæstningen mod land. Om søarsenalet skal
på dette sted ikke siges meget, blot kan vi konstatere, at den ud
vikling, som var blevet sat i gang under Christian III, hvorved
København var blevet den danske flådes hovedstation,17 fortsattes
og fremskyndedes ved Christian IV ’s modernisering og udbygning
af hans farfaders søarsenal; arbejdet stod på fra 1598, da den nu
værende tøjhusbygning påbegyndtes, til op mod 16 io 18 (jvf. det
senere afsnit om Skipperboderne).
Nybefæstningen af landsiden fandt sted i årene efter 1606 og
fortsatte —kun afbrudt af Kalmarkrigen 1 6 1 1 - 1 3 - til ca. 1624.19
Den bastionære front indførtes her for første gang i København
efter det ældre nederlandske system, der er karakteristisk ved ret
små bastioner og lange kurtiner (volde). Christian IV havde nu
11