20 / 205
H E L G E G A M R A T H
jektet skal snarere ses i forbindelse med kongens centraliserende
flådepolitik, som tidligere er blevet nævnt i forbindelse med udbyg
ningen af søarsenalet (p. n ) . Til at effektivisere den danske flåde
hørte også at råde over mandskab, der kunne gøre tjeneste med
øjeblikkeligt varsel, og forskellige forordninger og forholdsregler
fra kongens side i årene efter 1610 lader ane, at kongen omgikkes
med planer om at skaffe flådens bådsmænd fast bolig i Køben
havn hele året.29
Det synes da i høj grad rimeligt at antage, at Christianshavns-
projektet af september 161 7 med de 1000 ens smågrunde er et ud
kast til en sådan bådsmandsby.30 Bådsmandsbyen blev imidlertid
ikke lagt på Christianshavn, men på Bremerholm - under navnet
Skipperboderne - netop i årene efter Kalmarkrigen. Disse boders
bygningshistorie er iøvrigt meget dunkel.31 Selv om der findes en
befaling fra 1614 om, at der skal opføres 50 boder i to etager
her,32 synes dog oplysninger fra årene kort før 1620 at tyde på,
at den egentlige bebyggelse først kom i gang nogle år efter 1614.
1620 betegnes boderne således som nybyggede, 33 1619 hedder det,
at de er delvis beboede, og endelig angiver et register fra 1626
ialt 12 1 våninger.34 Dertil kommer endelig, at grundlæggelsen af
såvel Holmens kirke som menighed først fandt sted 161 7, hvilket
vel må betragtes som et af de første sikre indicier i retning af fast
beboelse på Holmen.
Særlig interessant er det, at dagen for stiftelsen af Holmens me
nighed - i hvilken forbindelse det pålagdes alle kongens skibsfolk,
kaptajner, skippere, styr- og bådsmænd samt alle andre, der havde
deres arbejde på Holmen, at bruge kirken i den gamle smedie
som sognekirke, - var den 7. december 161 7 . 35 For netop denne
dag sluttedes også den endelige kontrakt om anlæggelsen af Chri
stianshavn efter et nyt projekt, hvorved september-projektet måtte
betragtes som bortfaldet. Selv om datosammenfaldet kunne være
20