133 / 359
1821
roller, ikke mindst i Holbergs Magdeloner. Det var som
Magdelone i „Henrik og Pernille“ at hun i 1858 optraadte
sidste Gang. — Hun døde 1876 efter i 42 Aar a t have
været Enke efter sin berømte Ægtefælle, C a rl W in sløw .
— V
at
debuterede Christen Martin Foersom som Ducoutis i
„Fanchon“, f. 7/8 1794, kgl. Skuesp. Maj 1824, sidste Optr.
11/n 1850, f 2/i‘i 1850.
1821
Dagen. Debuten var overordentlig vellykket, og det var
øjeblikkelig for enhver Kender klart, at Foersom var født
Kunstner. Han havde et godt Theaterydre, en udmærket
bøjelig Tale- og Sangstemme med stærk Basklang, og et
stort Ansi gt, med et højst bevægeligt Minespil. Disse
Egenskaber og hans store Talent gjorde ham til en for
træffelig Komiker. Den bærende Kraft i Foersoms Kunst
var hans frodige Fantasi, der ogsaa i hans private Liv
Olaf Poulsen og Jonna Neiiendam som „Jeppe“ og „Ridefogdens Kone“.
1821
Prins Christian, den senere Kong Chr. d. 8de, skaffede den
sexogtyveaarige C h r is te n F o e rs o m , Fættersøn af Peter
Foersom og Søn af Organisten i Odense, hvor den unge
Mand var Skriver paa Amtskontoret, Tilladelse til at op
træde paa det kgl. Theater, efter at han ved forskellige
Lejligheder havde lagt et udpræget Skuespillertalent for
1821
lagde sig for Dagen, naar han paa Vinstuen opvartedø
med sine vidunderlige „Løgnehistorier“, som han gengav
med det tørreste Lune og den mest tro vandige Paa-
lidelighed i Tone og Mine. Naar hans Fantasi og levende
Indbildningskraft havde de frieste Tøjler, praisterede
lian sin bedste Kunst. De Figurer, der var tegnet af