136 / 359
1826
da han sexogtyve Aar gammel debuterede, og da han 1844
trak sig tilbage, overtog han en Stilling i Toldetaten.
Som Skuespiller blev han ikke mere end en velset Brug
barhed, hvis Repertoire paa Grund af Tidernes Ugunst
blev temmelig udstrakt. Men da Michael W iehe og Hult-
mann var kommen til T heatret og lidt efter lid t voxede
i Publikums Yndest i det alvorlige og muntre Elskerfag,
var Seemanns gode Tid forbi, og han viste større K arak ter
styrke, end man i slige Tilfælde er vant til at se. Han
vendte nemlig tilbage til det borgerlige Liv og døde som vel-
m eriteret Kontrollør i Nyborg efter 31 Aars T jeneste i Told
etaten, til Overflod hædret med den i hine Dage værdige
T itel af Justitsraad. Han var gift med en D atter af Dr. R yg e.
— “7ø debuterede Julius Schwartzen som Louis i „Slottet
Montenere“, kgl. Skuesp. Jan. 1827, afg. Febr. 1857, f.
11/12
1802, f 2% 1875.
Som Elsker i Operaen vandt J u l i u s S c h w a r tz e n sig
en meget anset Stilling. Hans Tenorstemme besad stor
Smidighed, var fortrinligt skolet ved Koloraturer og be-
daarede ved den varme, bløde, følelsesfulde Farve, der laa
1826
over den. Han debuterede som iireogtyveaarig Student og
gjorde strax megen Lykke. Men først som Max i „ J æ g e r b r u d e n “ besejrede han Publikum ganske. Her kom hans
sværmeriske Vemod og den dybe Følelse i hans musikalske
Foredrag ham udmæ rket til Hjælp. Ogsaa en vis stilfæ r
dig Komik formaaede han at fremstille. Og som Eleazer
i „ J ø d i n d e n “ overraskede han ved den patriarkalske Høj
hed, hvormed han tegnede Skikkelsen. I Vaudevilleroller,
f. Ex. som E rnest i „De D a n s k e i P a r i s “ og som Ferdi
nand i „K øg e H us k o r s“, skal han ogsaa have præ steret
baade betagende Sang og godt Komediespil.
1827
u /8 debuterede Jfr. Frederikke Nicoline Lange, senere Mad.
Larcher, som N atalia i „Corsicanerne“, f. 34A 1812, kgl.
Skuesp. Aug. 1832, afg. Juni 1857, f 13/s 1892.
I en meget ung Alder blev Jfr. F r e d e r i k k e L a n g e ,
en Steddatter af Mad. Spindler, gift med Solodanseren
L a r c h e r , og som Mad. Larcher var hun i en Aarrække
en meget beny ttet Skuespillerinde, der vel ikke glimrede
i første Plan, saaledes som man havde forudsagt det, da
hun som fjortenaarig Pige havde h aft en overordentlig
vellykket Debut. Sin væsenligste Betydning for vor Scene
fik Mad. Larcher ved den Fornyelse, hun gav Elskerinden
i de Holbergske Komedier. Aldrig før havde Leonora’erne
h aft det personlige Liv, den Elskværdighed og den fine
Ynde, som Mad. Larcher formaaede a t lægge i Fremstillin-
1827
gen af dem. — Hun blev Moder til Skuespillerinden F r e d e
r i k k e L o u is e A m a lie L a r c h e r , gift Admiralinde Ja-
cobson.
— 18/io debuterede Jfr. Emilie da Fonseca som Susanne i Op.
„Figaros G ifterm aal“, f. 2”/i 1804, afg. Juli 1831, f 1884 i
Christiania.
Jom fruerne Emilie, Julie og Ida Fonseca var Søstre,
Døtre af den portugisisk fødte Mægler da Fonseca. De
var alle stemmebegavede.
Jfr. E m ilie gjorde sig fordelagtigt bemæ rket ved sin
Udførelse af Susanne i „Figaros B ryllup“, men trak sig
efter faa Aars Forløb tilbage.
Jfr. J u l i e debuterede
21
/9
1832 som B etty i „De to
N æ tter“ og naaede i Modsætning til Søsteren Emilie at
blive kgl. ansat, men fik ingen nævneværdig Betydning.
Hun blev gift med Juvelerer F. A. R a n tz a u , en Broder
til Fru Kammersanger Hansen og Fru D irektør M. V.
Brun, tog Afsked Nov. 1849 og døde 26. Aug. 1883, 69
Aar gi.
Den tredie Søster, Jfr. I d a d a F o n s e c a , omtales nedenfor.
1827
8/i
2
debuterede Jfr, Ida Henriette da Fonseca som Tancredo
i „Tancredo“, f. 27A 1806, afg. Juli 1840, f Juli 1858.
Hvad der lagde sig ivejen for Jfr. Ida Fonseca’s Carrière,
var dels hendes Mangel paa dram atisk T alent, et Savn,
hun havde fælles med den sam tidige ypperlige Sangerinde
J f r. Z rz a , dels hendes Stemmes K arakter.
Jfr. Ida Fonseca havde en Altstemme, der baade ejede
en skøn Klang og en ualm indelig Styrke, og i Sibonis Skole
var den blevet saa fortræ ffeligt uddannet, a t hun allerede
ved sin første Optræden m aatte siges at være en fuldt ud
viklet Sangerinde, der navnlig m aatte kunne gøre sig gæl
dende i den italienske Operastil. Men de for hendes Stem
me passende P artier var jo kun faa, og u agtet hendes
Ydre ingenlunde var uheldigt, virkede hendes sceniske Per
sonlighed kun utilstræ kkeligt. Hun manglede Tempera
ment, og den mutte Rolighed i hendes Væsen og hendes
robuste Gang frembragte et Indtryk af Ukvindelighed.
E fterhaanden blev hendes Repertoire mere og mere ind
skrænket, saa a t hun tilsidst, tiltrods for sine ypperlige
Sangevner, gled ud af Publikums Bevidsthed. Som Mada
me Voltisubito i „Recensenten og D yret“ skal hun have
brilleret.
— 16/i
2
debuterede Jfr. Elisabeth Frederikke Margrethe Heger,
senere Mad. Holst, som Emilie i „Emilie G alotti“, f. 28/n
1811, kgl. Skuesp. Aug. 1832, afg. Juli 1870, f 8A 1891.
Scene af „Recensenten og Dyret“.
H o ffm an n : L ed erm an n .
O laf P o u lse n : K la tte ru p .
M a n tz iu s: T rop.
134