S_FørOgNu_1917

140 / 359

1832 fra naa.ede frem i første Række. Han ejede en usædvan­
lig k raftig Basstemme, men saavel over dens Klang og i
dens Benyttelse savnedes den Kultur, der ellers prægede
hans menneskelige Personlighed. Heller ikke hans Skikkelse
gjorde ham anvendelig i Roller af ædlere Støbning, og han
benyttedes derfor hovedsagelig i det komiske Repertoire,
hvor han til Tider præ sterede virkelig god Kunst baade
i Syngestykker og Skuespil. B landt hans bedste Ydelser
nævnes altid hans Smedesvend Madsen i „Genboerne“ og
hans svedne Bonde Per i „Eventyr paa Fodrejsen“. Men
ogsaa hans Jacob Skomager i „Jeppe“ og hans Arv i „Ma­
skeraden“ viste hans solide Evne til at karakterisere. Som
Regissør fungerede han efter Stage i en Aarrække og var
i denne Post, ikke mindre end som Skuespiller, sit Theater
en hæderlig og paalidelig Embedsmand.
— 22/12 debuterede Mad. Charlotte Phister f. Oehlenschlåger
som Josepha i „Armod og Høimodighed“, f. 2lU 1811, sidste
Optr. 18/4 1833, t 12/s 1835.
Adam Oehlenschlågers D atter Charlotte havde efter sin
Moder arvet Heger’nes udprægede T alent for Efterligning,
en Evne, der ofte er blevet forvekslet med Evnen til sce­
nisk Fremstilling, og som derfor i Tidens Løb har krævet
mange Offre. Charlotte, der, i Æ gteskab med L u d v ig
P h i s t e r , kom til at bære dennes berøm te Skuespiller­
navn, blev et saadant Offer.
Hendes Debut var uheldig. Den stæ rke Individualitet,
der særprægede hende som Menneske, var paa Brædderne
næsten ganske udvisket. Heller ikke hendes næste Optræ­
den, i Syngestykket „Fanchon“, faldt ud til hendes Fordel.
Tiltrods for at hun var Phisters Hustru og den nordiske
Digterkonges D atter m aatte den bitre Sandhed frem: Hen­
des Evner var for ringe og hun var, teknisk set, altfor
umoden til offentlig Optræden. Og da D irektionen efter
de Prøver, hun havde aflagt, ikke var tilsinds a t imøde­
komme hendes Ønske om Ansættelse som Kgl. Skuespiller­
inde, og da ikke heller hendes direkte Anmodning til F re­
derik den S jette hjalp, tra k hun sig kræ nket tilbage og
døde ikke længe efter i Barselseng — kun 24 Aar gammel.
1833 1111 debuterede Frederik Ferdinand Jacob Christian Printzlau
som Dick Rapid i „Den hjemkomne Nabob“, f. 3/ia 1814,
sidste Optr. som Gæst 2/ii 1841, f 18U 1859.
Den nittenaarige Printzlau var, da han debuterede som
den lystige Dick Rapid, rig t udstyret fra N aturens Haand
og var i sin ydre Frem træden saa forbavsende „fæ rdig“,
a t man fik Indtryk af, at han var født og baaren til Sce­
nen. Men — desværre — bag al den ydre Færdighed sav­
nedes Aand, N atur og indre Evne. Og da han ikke vandt
den forventede Paaskønnelse, tog han sin Afsked og ofrede
sig for Provinsens Scener, hvor Fordringerne og Forstaael-
sen af sand Kunst var mindre. Her vandt han sig en
letkøbt Berømmelse som Elsker og lystig Galning og blev
navnlig Damernes Afgud. I et P ar af sine P araderoller —
„Kean“ og „Don Juan af Ø sterrig“ — optraadte han nogle
Aar senere som Gæst paa den danske Skueplads. Hans
Fader, F e r d . P r i n t z l a u var T heatrets Hovedkasserer og
Udgiver af dets Repertoire sam t af Heibergs Blad „Den
flyvende Post“. Han indlagde sig en sørgelig Berømmelse
paa Grund af sit om fattende bedrageriske Forhold til The­
atrets Formue, som var ham betroet.
1834 10/s debuterede Jfr. Ulrica Augusta Kofoed, senere Mad. Stage,
som Golette i „Jeannot og Golin“ f. 17/» 1816, kgl. Skuesp.
Juni 1838, afg. Juni 1847, f 4/s 1894.
Kun sytten Aar gammel debuterede Jfr. Kofoed som El­
skerinde i Syngespillet og modtoges med Bifald, køn og
velvoksen, som hun var, og i Besiddelse af en Sopranstem­
me, der baade var omfangsrig og blød. Hun saas altid
med Velbehag og fik sig snart en fast Position baade i
Lystspillet og — navnlig — i Operetten og Vaudevillen,
til hvis lettere Sangpartier hun var selvskreven. Men i
Tidens Løb fik hendes Stemme ved hendes ihærdige Ar­
bejde paa dens Uddannelse et bestandigt større og større
Omfang, saa a t hun blev en af de mest anvendte K ræ fter
i Operaen. Som Mad. Stage (i Ægteskab med Skuespilleren!
er hendes Navn kny ttet til en Række Fremstillinger, der
baade dram atisk og musikalsk set var T h eatret til Ære.
Hendes Rosina i „Barberen“, Papagena i i „Tryllefløjten“,
Zerline i „Don Ju an “ — men fremfor dem alle hendes
Susanne i „Figaros B ryllup“ var Mønsterpræstationer, der
fremhød sand Kunstnydelse, og hendes Afskedsbegæring
var Publikum en Sorg. I sin Ansøgning anførte hun en
Halslidelse som Motiv. E fter kun tretten Aars Tjeneste
trak hun sig tilbage, dybt savnet. Hun optraadte sidste
Gang den 10de Maj 1847 som Juliane i „Røverborgen“.
— ' ii debuterede Jfr. Emilie Lassen, senere Mad. Sichlau, som
Trine Rar i „Aprilsnarrene“.
Hun havde T alent og vandt Bifald, men da hendes Fag,
de unge Elskerinder, var fuldt optaget, bl. a. af den unge
Fru Heiberg, drog Jfr. Lassen til Provinscenerne, og baade
dér, i Norge og paa Casino blev hun som M ad. S ic h l a u
en yndet Skuespillerinde. Hendes Mand var Skuespiller
S ic h la u , kendt for sin gode Sangstemme og fra 1841
ansat ved Christiania Theater.
1835 17/s debuterede Jfr. Christiane Holst, senere Mad. Phister,
som Agathe i „Jægerbruden“, L 28/o 1811, kgl. Skuesp.
Juli 1839, t ” /* 1841.
Jfr. C h r i s t i a n e H o ls t, som efter Charlotte Oehlen-
schlagers Død blev Phisters anden Hustru, var en over­
ordentlig køn Pige, der ved sin Debut vandt stæ rkt Bifald.
Hun havde en fortræ ffelig Sopran, som hun bestræbte sig
for at uddanne yderligere med stor Flid, men hendes dra­
m atiske Evner holdt ikke Skridt med Stemmens Fremgang,
og nogen stor Betydning for Operarepertoiret fik hun ikke.
Alligevel var hendes tidlige Død et Tab, som T heatret i
længere Tid havde vanskeligt ved at faa e rstattet. Blandt
denne Sangerindes betydeligere Roller nævnes særlig Elvira
i „Don Ju an “, Anna i „Hans H eiling“ og Pam ina i „Trylle­
fløjten“.
— 10/4 debuterede Jfr. Louise Amalie Petrine Petersen, senere
Fru Phister, som Anna i „Fornuftgifterm aalet“, f. 21/ 1 1816,
kgl. Skuesp. Juli 1839, afg. Juni 1895, f 12/i 1914.
I Jomfru L o u is e P e t e r s e n , der skulde blive Ludvig
Phisters tredje Hustru, og med hvem han opnaaede at fejre
Guldbryllupsfest, fik Navnet Phister ogsaa paa Personalets
Spindeside en varig Glans.
Hun var en attenaarig, smuk Pige, opvoxet i et fattig t
Hjem, der tidligt havde m istet sin Forsørger, og til hvis
Opretholdelse hun snart kom til a t yde sin vigtige Skærv.
Hun frem stillede sig, dreven af en intuitiv Trang til sce­
nisk Virksomhed, for T heatrets Syngemester Siboni, der
prøvede hendes Sangstemme, som ikke paa nogen Maade
var mæ rkbar; men da han fandt stort Behag i den unge,
livlige Pige, i hvem han med sit sikre T heaterinstinkt
anede en tilkommende Skuespillerinde, henviste han hende
til den udmærkede Kunstner N. P. Nielsen, i hvis Hus
hun fan d t Optagelse, og hvor hun i den elskelige og højt
begavede Skuespillerinde Anna Nielsen fandt en anden
Moder, der baade kunstnerisk og menneskeligt blev hendes
kærlige Opdragerinde. Hvad hun skyldte dette Hjem, hvor
hun tra f sammen med Samtidens aandfulde Mænd og
og Kvinder, følte hun med dyb Taknem lighed til sit sidste
Aandedrag. Som Siboni havde spaa,et, blev det som Skue­
spillerinde og ikke som Sangerinde, hun vandt sine Laur­
bær paa den tredsindstyveaarige Kunstnerbane. Som Lud­
vig Phister personliggjorde Holbergs udødelige Henrik-
Skikkelse, blev hans Hustru en straalende Pernille, køn
og graciøs, skelmsk og slagfæ rdig,indtagende og vittig.
Og da Alderen meldte sig, overtog hun Magdelonerne, lige­
som hun alt længe før, i det øvrige Lystspilrepertoire, havde
spillet gamle Jom fruer og Matroner med Lune og bred
Sufficance. Hun bevarede i sin høje Alderdom, nær ved
de hundrede Aar, den samme Begejstring for den Kunst,
hun havde elsket fra sin Barndomstid, dengang hun som en
lille, fattig Pige fra Galleriets bageste Pladser saa ind i
T heatrets Trylleland, hvor hun længere end nogen anden
Skuespillerinde virkede til Gavn for den danske Scene. I
April 1901 gæsterede hun tre Aftener paa Casino som Fru
Terensia i „Den forvandlede Brudgom“ — 66 Aar efter
sin Debut.
— 29/4 debuterede Jfr. Erhardine Adolphine Rantzau, senere
Mad. Hansen (Kammersanger Chr. H a n s e n s Hustru) som
V aleria i „V aleria“, f. 23/ø 1815, kgl. Skuesp. Marts 1840,
sidste Optr. 30/s 1861, f 10/o 1893.
Jfr. E r h a r d i n e R a n tz a u , der senere blev den for­
gudede Kammersanger Chr. Hansens Hustru, havde et for­
træ ffeligt Theaterydre, en smuk, rank Skikkelse og noble
Ansigtstræk, men disse Fortrin kunde ikke dække over en
væsenlig Mangel i Sangstemmen, der vel havde K raft og
Klang, men aldrig fik den fornødne Skole, og en Tale-
stemme, der var haard og dyb. Hun anvendtes en Del i
Repertoiret, baade i Oehlenschlågers Skuespil, som Gulnare
i „A laddin“ og i „Knud den Store“, og i den Heibergske
Vaudeville og i Lystspillets Elskerinder. Senere levnede
Fru Phisters om fattende Repertoire hende ikke Plads.
Hendes D atterd atter er Skuespillerinden Fru Jonna Neiien-
dam.
— 4/s debuterede Georg Frederik Anton Seest som Zampa i
„Zampa“, kgl. Skuesp. Aug. 1835, afg. Juli 1844, t 12/?
1888.
I Juli 1834 havde et slesvig-holstensk Hoftheaterselskah
aabnet en Række tyske Opera- og Skuespilopførelser med
Boyeldieu’s „Johan fra P aris“, hvori Georg Seest spillede
T itelrollen. Han var en lille, vims Fyr med et godmodigt
Ansigt, uafladelig i Bevægelse, med et knejsende Hoved,
runde Manerer og Affektation baade i sit Udtryk for Glæde
og Sorg og med en tør og sietskolet Tenorstemme, — en
løjerlig Frem toning i E t og Alt, ulig hvad man paa Scenen
var vant til ellers at se. Hans stæ rkt forcerede Væsen frem­
kaldte hos den bedre Del af Publikum M ishagsyttringer,
men den og kritikløse Del, der altid er Overtal, overdøvede
Hysserne med Jubel. I den lille, paagaaende Herres Bevæge­
lighed fandt man Udtryk for indre Ildfuldhed og i hans
ublufærdige Syngenløs et brillant Foredrag. Og for den
offentlige Mening m aatte Theaterdirektionen give efter;
han fik Indpas paa den danske Skueplads, optoges paa
Sibonis Syngeskole og modtog Undervisning i Dansk. Men
det gik, som man kunde vente. Seest følte sig trykk et
138