S_FørOgNu

1821

Forfatteren med de færreste Linier, og som han derfor

kunde skabe efter sin egen Lyst og sit eget Behov, lyk

kedes ham i særlig Grad. Komplicerede K arakterer var

ikke hans Sag. Hans Lune tog først rigtig F art i mindre

Figurer, — den Art Roller gjorde han „store“ og betyd

ningsfulde, gennemsyrede dem med sinKomik, der altid

var afluret Virkeligheden. Spidsborgeren, den danske Fili

ster, Smaamanden med det snevre Syn kendte han til

Bunden som ingen Anden og fremstillede dem paa Senen

med en N aturtroskab og komisk Kraft, der var overvæl

dende. Hans Jørgen W adt i „K o n g S a lo m o n og J ø r

g e n H a t t e m a g e r “, hans Ledermann i „ R e c e n s e n t e n “,

Buurmann i „De U a d s k i l l e l i g e “, Tommerup i „ D e b a t

t e n i P o l i t i v e n n e n “, Skaarup i „ S p a r e k a s s e n “, hans

Gamstrup i „N e j“, men fremfor alle hans Kakadue i

„ C a p r ic io s a “ var glimrende Exempler paa, hvad han

formaaede. Desværre døde den udmærkede Kunstner i

sit Talents rigeste Blomstringstid, efter at dog ogsaa den

nyere Slægts Digtning havde nydt godt af hans rige Lune.

Han var den første „Spidsborger“ i „ G e n b o e r n e “ og var

i „ E v e n ty r p a a F o d r e j s e n “ en uforlignelig Birkedom

mer Krans.

Tre Uger efter sin sidste Optræden i 1850 døde han,

ugift, sexoghalvtredsindstyve Aar gammel.

1822

4/n debuterede Jfr. Boline Margrethe Abrahamsen, senere

Mad. Kragh, som Adonia i „Salomons Dom“, f.

1810,

kgl. Skuesp. Aug. 1832, sidste Optr. 29/i 1839, f

24/5

1839.

I Sæsonen 1822—23 optraadte to meget unge Debutant-

inder, der begge skulde faa stor Betydning for den danske

Scene, Jfr. P a tg e s og Jfr. A b r a h a m s e n . Jfr. Abraham

sen var den ældste — men dog ikke mere end

Aar

gammel. Hun viste sig første Gang i den samme Rolle,

hvori fem Aar før den lille A u g u s t Bo u r n o n vi Ile havde

gjort sig bemæ rket — Adonia i „ S a lo m o n s D om “. Den

lille Debutantinde havde en god Sangstemme og et følel

sesfuldt Foredrag og gjorde megen Lykke ved sin N atur

lighed og sit smukke Ydre. Hendes Stemme udvikledes i

Tidens Løb mere og mere fordelagtigt. Var den end ikke

særlig stæ rk eller omfangsrig, var den desto mere velklin

gende, og navnlig var hendes musikalske Foredrag af en

saa henrivende Ynde og saa dram atisk virksomt, at hun

snart blev Theatrets musikalske Hovedstøtte, især fra det

Øjeblik, da hun havde lag t Publikum for sine Fødder ved

sin Udførelse afZ erline i „D en h v id e D a m e “ og dermed

havde vist sig istand til ogsaa at fylde den første Plads i

Operaen. Fem Aar efter sit G iftermaal med Skuespilleren

K ra g h og fire Maaneder efter at hun havde optraadt ved

Prem iéren paa „D en s o r t e D o m in o “, døde hun og efte r

lod et dybt og længe følt Savn.

1823

22/

debuterede Frederik Christian August Werligh som Bal-

duin i „Korsridderne“, f. 1795, afg. Juli 1826. f 5/s 1841.

Han var oprindelig Murer og debuterede uden Held paa

det kgl. Theater og kunde ikke drive det til noget dér.

Saa blev han D irektør i Provinserne, hvor han spillede

som en yndet Komiker og blev gift med Provinsens F ru

H e ib e r g , J f r. A. L. F a lc k , som efter hans Død ægtede

Maltkontrollør H a g e r up i Bergen og blev Moder til Fru

N in a G r i e g.

—

ls/5

optraadte Jfr. Johanne Luise Påtges, senere Fru Hei

berg, 1ste Gang, 11 Aar gi., som Danseelev i „Christian

den IV“s Dom. D ramatisk Elev Juli 1826, kgl. Skuesp. Juli

1829, gift

sl/7

1831, sidste Optr. 2/o 1864, afsk. Juli 1864;

f. 22/.i 1812, t 2V1

1890.

Da den lille H a n n e P a t g e s, den senere saa navn

kundige Skuespillerinde F ru H e ib e r g , var fire Aar gi.,

drog hun med sin Moder, en jødisk Frankfurterinde, og

sin Fader, en katholsk Køliner, til Aalborg fra Kjøbenhavn.

Forældrenes Værtshusholderforretning var gaaet tilbage. I

Aalborg haabede den energiske Madam Påtges, der var

den, der m aatte varetage Familiens Interesser, som en Art

Marketenderske for Officererne ved 2det jydske Regiment

at faa en Virksomhed, der kunde skaffe Brødet til hendes

talrige Børneflok. En af Regimentets Underofficerer aab-

nede i Aalborg et Dansekursus, hvor Johanne Påtges fik

Lejlighed til at vise Anlæg for den koreografiske Kunst,

og da Familien i 1820 sammen med Regimentet atter

vendte tilbage til Kjøbenhavn, kom den opvakte Pige paa

det kgl. Theaters Danseskole, hvor hun snart blev den

mest lovende Elev og allerede som elleveaarig udførte en

Hovedrolle i en af G a l e o t t i s Balletter, og lidt over 12

Aar gammel danser hun, i en Komposition af Solodanseren

F u n c k , en Solo og gør megen Lykke. Allerede forinden

havde hun dog vist sig i den Kunstgenre, indenfor hvilken

hun snart skulde bryde sig sin glimrende Theaterbane, idet

hun som Giovanni var optraadt i Oehlenschlagers „C o r

r e g i ó “.

I sin landskendte Bog, hvor hun i Erindringen genoplever

sit lange, rige Theaterliv, har Fru Heiberg selv belyst de

mange Faser, gennem hvilke hun udviklede sig til at blive

den store, beundrede Kunstnerinde, hvis Navn straaler med

saa sælsom en Glans i Skuepladsens Historie.

Af gennemgribende Betydning for hendes Carrière, baade

i ydre og indre Forstand, var det, at hun fandt en Ven

og Beskytter og senere en omsorgsfuld Ægtefæ lle i den

1823

aandfulde D igter og fornemme Smagsdommer J. L. H e i

b e r g , der fra det Øjeblik, han havde set hendes Optræden

i P o u l M ø lle rs Dialog „H a n s og T r i n e “ sammen med

„gamle Rosenkilde“, anede hendes Geni og kaarede hende

til sin Muse, ved hvis Tilskyndelse han kort efter skrev

„ A p r i l s n a r r e n e “, hvori hun henrev Publikum som T rin e

R ar. E fter Aprilsnarrene skrev lian „E t E v e n t y r i R o

s e n b o r g H a v e “, hvor Christines Rolle atte r var beregnet

paa Sammenspillet med Rosenkilde, — derpaa fulgte „De

U a d s k i l l e l i g e “ og endelig „ E lv e r h ø j“, hvor hun glim

rede som Agnete. Og endnu før hun havde fremstillet

Agnete, havde hun som P r e c i o s a sat Byen paa den anden

Ende ved sin Gengivelse af denne sin første egentlige

Elskerinderolle, der førte til hendes store sceniske Triumf

som J u l i e i Shakespeares berøm te Tragedie. Og hun var

dengang kun sexten Aar gamm el! Og inden hun er fyldt

sit nittende Aar hjemføres hun som den mere end tyve

Aar ældre Dr. Johan Ludvig Heibergs Brud, og som Fru Hei

berg gennemløber hun den Kunstnerbane, der i ydre Glans

overgaar enhver anden dansk Skuespillerindes, baade i

Fortid og Nutid. For hver Rolle hun spiller, synes hun

bestandig at forny sig selv, og hendes Omraade er stort.

Som hun var sin Husbonds Muse, blev hun ogsaa for

H e n r ik H e r tz den, der inspirerede hans ‘dramatiske

Digtning. Men hvorfor nævne Navnene paa de Roller,

hvori hendes Geni fejrede T rium fer i dansk Repertoire ?

De kendes jo af Enhver, der elsker T h eatret og dets Kunst.

Holberg og Oehlenschlager bragte hun Fornyelse ved sit

Geni. Og alle Udlandets store D igtere — Shakespeare,

Schiller osv. — fortolkede hun med Mesterskab. I Skue

spillet og Konversationsstykket sejrede hun med samme

Lethed. Og ligeoverfor h e n d e forstummede K ritiken, — naar

den da var upolitisk. Selv det blodige V ittighedsblad

„C o r s a r e n “ m aa strække Gevær og glemme sin Skepsis

' og Satire. Da hun i „ P e r s p e k t i v k a s s e n “ har spillet

Nyboderdrengen Christian, skriver den ellers altid respekt

løse Avis: „Fru Heiberg er fortrinlig i Alt, ogsaa som

Matrosdreng. Og gav hun Rollen i Spidskjole og snevre

Pantalons, vilde man ikke erindre Andet, end at Matros-

drengen altid bæ rer Spidskjole og Pantalons. Fru Heiberg

var m esterlig“. Sammen med Heiberg og hans Moder

hviler hun paa Holmens Kirlcegaard.

— Vø debuterede Johan Frederik Kirchheiner som Girolamo i

„Agnese“, f. 5/s 1798, kgl. Skuesp. Novbr. 1822, afg. Juli

1842, t u /s 1865.

Da Aviserne ved Bekendtgørelser i Aaret 1822 efterlyste

en dygtig Tenorist til Brug for det kgl. Theater, meldte

den unge K i r c h h e i n e r sig. Han var L ieutenant ved det

slesvigske Kyradsér-Regiment og havde fra sin militære

Løbebane tillag t sig en rank Holdning, men hans ydre

Apparition var ellers ikke saa mæ rkbar og hans Tenor

ikke ju st saa bedaarende, a t det dømmende Tribunal,

Z in c k , S c h a ll og S ib o n i, indstillede ham med synderlig

Begejstring til Ansættelse. Men Tiden gjorde dets Lun

kenhed til Skamme, th i da K irchheiners Stemme og Per

sonlighed udviklede sig, blev Sejren ham vis. Som Geor

ges Brown i „D en h v id e D a m e “ tilsm ilede Lykken ham.

Hans Optræden var mandig og fri, hans Aktion kæk, hans

Sang saa bedaarende skøn, a t han med denne Rolle

erobrede sig sin sikre Plads som den bedste Tenor i den

ildfulde, ungdommelige Genre, T h eatret hidtil havde kendt.

Bedst var K irchheiner i Roller, hvor Ildfuldheden skulde

stige til Lidenskab, og som uovertrufne Præ stationer af

denne Art nævnes hans Masaniello i „D en S tu m m e “,

hans „ F ra D ia v o lo “ og Tempelherren i „ T e m p e lh e r

re n og J ø d i n d e n “. Ogsaa i Skuespillet og Sangspillet

gjorde han sig nyttig, og hans Major i „De D a n

s k e i P a r i s “ har ikke h aft bedre Frem stiller. Des

værre formaaede hans svækkede Energi ikke at bevare

ham den Plads, han efterhaanden havde vundet i Publi

kums Gunst. Han sløsede med sine rige Evner og sløvedes

mere og mere, indtil han i 1842 fik sin Afsked. Han

levede derefter en lang Aarrække — indtil 1865 — i

landlig Afsondrethed, ta b t for Verden og for sig selv.

Hans Hustru, E m m a C o n r a d in e F r a n c i s c a f. W a d -

s k jæ r , var i faa Aar Skuespillerinde, men fik ingen Be

tydning. Hun døde 1872, 67 Aar gi.

1824

2!7,o debuterede Jfr. Ida Elmine Wulff som Vela i „Lulu“,

f. 15/i 1808, afg. Decbr. 1829, f 8/i 1876 som Kammerherre

inde v. Holstein.

Den sextenaarige Id a W u lf f , der havde væ ret ved

Danseskolen fra Barnsben, vandt Syngemester Sibonis In

teresse, efter a t han havde læ rt hendes musikalske Evner

a t kende. Under ham uddannedes hendes fortræffelige

Sopran virtuosmæssigt, og ved sin første Debut gjorde hun

megen Lykke, og endnu mere ved den anden, og var i

Løbet af faa Aar blevet Publikums erklærede Yndling,

ikke mindre paa Grund af sine udmærkede Stemmemidler

end paa Grund af sin l a d y - l i k e og yndefulde Person

lighed. Det var derfor med virkelig Sorg, man efter fem

Aars Forløb erfarede, at hun agtede at trække sig tilbage

fra Scenen for at indgaa Ægteskab med en Søn afT heater-

cliefen v. H o ls te in . Hun døde i 1876 som Kammerherre

inde. Hendes Mand var en Tid Hofchef hos Frederik d.

VII.

132