326 / 362
at Begivenhederne i det Væsentlige have udviklet sig
saaledes:
Det er sikkert, at Hall ved at aftræde Cultus-
ministeriet til Monrad havde bestemt anbefalet sin
Eftermand ikke at foretage nogen Forandring i Hen
seende til den Ordning, som Hall havde truffet med
Theatrets Ledelse, derunder indbefattet Høedts Opta
gelse i Directionen. Hall havde nemlig den Overbe
visning, at da det nu havde viist sig, at den Gang,
Theatret var bragt i, var tilfredsstillende og lovede
en heldig Udvikling for Fremtiden, naar man vedblev
at gaa frem ad denVei, der var betraadt, saa var det
af høieste Vigtighed for Theatrets Fremtid, at der nu
ikke atter skete nogen System-Forandring, men at
Alt fik Lov til roligt at udvikle sig paa den nu lagte
Grundvold. — Enhver, der havde oprigtig Interesse
for Theatrets Vel og Syn paa det, hvoraf Fremtiden
betingedes, maatte vist erkjende det fuldkommen Be
rettigede i denne Opfattelse; — ligesaa sikkert er det,
at hvad Hall saaledes anbefalede sin Efterfølger, er
klærede denne sig ganske villig til at gaa ind paa.
Kort efterat Monrad havde tiltraadt Ministeriet,
tilkjendegav han mig, at han ikke fandt det rigtigt,
at Posten som Secretair hos Ministeren var forenet
med Theaterdirecteur-Stillingen, og at jeg maatte fra
træde den første; der var altsaa dengang endnu ikke
Tale om andre Planer med Theaterdirectionen. *)
0
Ikke længe efter sin T iltrædelse af M inisteriet havde Monrad
uden a t lade mig det vide, begivet sig ned paa Theater-
contoiret, hvor han en A ften gjennemgik Kasse- og R egn
skabsbøger ; jeg veed ikke, om denne Foranstaltning h ar væ ret
b eg rund et i nogen M istanke om, at der var noget g alt;
men i saa F ald maa vel M istanken ikke væ re bleven be
sty rk e t; th i jeg hørte senere aldrig Noget om dette Besøg,
og hvad han derved havde b rag t i E rfaring.
MONRAD CULTUSMINISTER.
3 0 9