330 / 362
HØEDT.
3 1 3
men herom kunde der vanskelig blive Tale under
en Bestyrelse, der væsentlig støttede sig paa
den Heibergske Indflydelse, og snarest fulgte Sporene
fra Heibergs Directorat. — Imidlertid skal det dog
erkjendes, at Høedt selv i den Virksomhed, der blev
tilbage for ham, kunde udrette meget, og dette gjorde
han i Virkeligheden ogsaa; men ihvorvel det vistnok for
holder sig somDr. E. Brandes bemærker i den tidligere
citerede Artikel, at den danske Skuespilkunst led et uer
statteligt Tab, da Høedt trak sig tilbage fra selve
Scenen, idet den Forstaaelse af Skuespilkunsten, der
trængtes til, ikke kunde gjøres mere levende og
indtrængende end ved hans egen personlige Frem
træden, saa vilde det dog have bragt en rigere
Erstatning herfor, dersom Høedt var vedbleven
i den samme Virksomhed som den, han udøvede i
Saisonen 1858—59, og var indtraadt i Directionen i
dette Øiemed; — men selv ved det, der blev ham
levnet, nedlagde han Spirer, som skød op og bragte
Frugt gjennem Andre, og hvoraf der, trods den
uimodsigelige Decadence, dog endnu i lange Tider
har kunnet spores umiskjendelige Indvirkninger i det
kongelige Theaters Fremstillinger.
At Høedt, efter først at være fordrevet fra det
kgl. Theater af Heiberg, som ikke havde forstaaet at
vurdere hans Betydning for dette, senere var forjaget
fra Scenen af det samme Publicum, som havde til
jublet ham sit Bifald og glædet sig ved hans Frem
stillinger, og nu tilsidst var vraget af en Minister, der
var uden Syn paa Theatrets Krav, og hvad der skyld
tes dets Fremtid, og det i samme Øieblik, som han