329 / 362
3 1 2 EEU HEIBEEGS OG HØEDTS BETYDNING FOE KUNSTEN.
gamle Gjænge, — og jeg troer, at Historien, vil give
ham Ret.
OmFruHerbergs store Kunstnerbegavelse og om en
saadan—ganske vist enestaaende—Kunstnerindes store
Værdi for det Theater, hvorved hun virker, kan derjo ikke
disputeres; menFruHeiberg var i sinKunst nærmestVir-
tuos; lad være at Virtuositeten, som den fremtraadte
hos Fru Heiberg, maaske kan siges at være Culmina-
tionen af den udøvende Kunst, saa er dog paa den
anden Side Virtuositeten uden Evne til at danne
Skole; derfor faldt saa mange unge Damers Forsøg
paa at lære af og uddanne sig efter Fru Heiberg saa
ynkeligt ud; men Skolens, Kunstskolens Gjenoplivelse
og Udvikling var det, Theatret allerede da var begyndt
at trænge til, og mer og mer vilde komme til at
trænge til, efterhaanden som de store Navne, der hid
til havde udmærket det, maatte gaa bort, og med dem
den gamle Kunstskole forsvinde, som der i hele Heibergs
Bestyrelsestid Intet var gjort for at holde ilive, —hvis der
skuldeværeHaab omat grundlægge enFremtid for Skue
spillet; og Skolen, som Theatret trængte til, var
Høedt og kun han Manden for at bringe; han havde
jo bevist det; — var det derfor nødvendigt at træffe
et Valg mellem Skolen og Virtuosen, saa maatte fra
et overordnet Synspunct Valget falde ud til Fordel
for Skolen.
Man indvende nu ikke, at Høedt jo dog blev ved
Theatret som Scene- og Elevinstructeur; thi det var
jo ikke det, det kom an paa, at Høedt tik Navn og
Stilling som Sceneinstructeur; hvad det kom an paa
var, at Høedt kom til i Egenskab af Sceneinstructeur
at virke fyldigt paa samme Maade, som han
havde virket i Saisonen 1858—59, til Frugtbar-
gjørelse for Theatret af sine Kunstanskuelser;