334 / 362
CHRISTENSEN.
3 1 7
nelse, om ikke af hvad jeg havde udvirket, saa dog
af hvad jeg havde stræbt efter, Vidnesbyrd som det
dog nu ikke vil være af Interesse for Offentligheden
at se fremdragne, men som imidlertid ikke have dupe
ret mig med Hensyn til min egen Dom over min
Virksomhed. Veed jeg end, at min Villie og min
Stræben har været opfyldt af oprigtig Iver for at
fremme Theatrets og Kunstens Vel i alle Retninger,
saa er jeg ikke blind for, at jeg hist og her har gjort
Feil; og om det end temmelig roligt tør paastaaes, at
Ingen i Theatrets Bestyrelse har havt en saa mangesidig
og compliceret Opgave som den, der var stillet mig i Som
meren 1857 ogBegyndelsen af den følgende Saison, saa at
der her vel og er Stof til Undskyldning, saa har jeg
vel kunnet se, at Et og Andet er mislykket netop
paa Grund af Feil fra min Side.
Dersom jeg i almindelige Træk skal charakterisere
mine Feil, saa vil jeg sige, at jeg, skjøndt jeg ganske
vist var anbragt i Theaterbestyrelsen med det Formaal
at skulle reformere, var for ivrig og rastløs heri, tog
mig for meget for ad Gangen, og undertiden ikke
standsede, hvor jeg havde handlet klogt i at lade
mig standse; — og endelig var mit Syn paa, hvad
der skulde gjøres, om jeg saa maa udtrykke mig, for
meget ministerielt; det vil sige, jeg havde for meget
af det overordnede Syn, der søgte udover Nutiden og
ind i Fremtiden, medens jeg i mange Tilfælde vilde
være kommen bedre fra det, dersom jeg havde seet
mere paa Øieblikkets Krav og tænkt mindre paa at
arbeide for Fremtiden og grundlægge den.
Kun i een Henseende tør jeg sige, at min Afgang-
var uheldig for Theatret, og det er med Hensyn til
Ombygningen. Ved det, der alt var udført, var Scenen
og Foyerbygningen bievne saa vel indrettede, at de