332 / 362
kun var om at gjøre at faae en Bestyrelse, livem det
saa blev, pludselig bestemt sig for at beordre Depar
tementschef i Cultusministeriet, Linde, til, skjøndt
denne vistnok hverken følte Lyst eller Kald dertil, at
overtage Theaterchefsposten, og Høedt var saaledes
andengang vraget og forkastet — af Ukyndigheden.1)
HAUCH OG CHRISTENSEN AFSKEDIGES.
3 1 5
Idet Monrad havde truffet sit Valg, forstod det
sig, at den daværende Direction maatte aftræde;
Monrad meddelte mig selv dette.2) Jeg har ingen
sinde med Ord eller Tanke beklaget mig derover, om
end Andre have ment, at jeg skulde have Grund der
til, og blandt disse forunderligt nok Overskou selv.3)
Det berettedes mig ogsaa, hvorledes Monrad
havde følt sig pinligt berørt ved at underskrive Ind
1) Om der senere er g jo rt H øedt lignende Tilbud, er mig ikke
tilfulde bekjendt, men jeg tro e r ikke, a t dette er skeet,
navnlig ikke i
1874
, hvorimod det vel er mig bekjendt, at
H øedt da, saavel a f H ensyn til P ersonalet som til de med
det store nye T h eater forbundne M isligheder for Skuespil
kunsten, ansaa det for en betæ nkelig Sag a t overtage S ty
relsen a f T h eatret
2) Min sidste Embedshandling som D irecteur blev curieust
nok a t bevilge Skuespiller W . H olst et Gratiale.
3) Je g havde ikke ta lt med Overskou siden hans Afgang i
1858
; jeg havde ofte mødt ham ; han saae da kun paa mig
med H arm e uden a t hilse m ig; men et P a r Dage efter min
Afsked mødte jeg ham paa Slotspladsen; han kom da hen
til mig, hilste mig, tog mig i Haanden, og udtalte sig
venligt og forekommende, idet han oftere gjentog, a t jeg
var bleven „skammeligt behandlet“.