328 / 362
MINISTEEIETS OPGAVE.
3 1 1
heller intet Løfte, saa at han heller ikke behøvede,
som Overskon siger, at løses fra et saadant.x)
Naar Monrad saaledes havde erklæret sig for Fru
Heiberg og valgt hvad deraf fulgte, saa opnaaede han
jo ganske vist at bevare hendes Virksomhed for Sce-'
nen endnu i 4—5Aar; men hvad han somFølge deraf op
gav for Theatret, har han formodentlig neppe selv
havt nogen Anelse om, og navnlig har han neppe for-
maaet at indse, at han ved dette Valg standsede en
Udvikling, som var begyndt for at føre Theatret og
Kunsten ind paa en Retning, som harmonerede med
Tidens hele Udvikling, og som derfor til Syvende og
sidst var det, der væsentlig behøvedes for at aabne
en Fremtid for Theatret. Dersom Overbestyrelsen af
Theatret gjennem Ministeriet skal have nogen Betyd
ning, saa skal dens Opgave ikke sættes i Øjeblikkets
Krav, men Ministeriet maa have et større Syn — det
at grundlægge, hvad der behøves til derpaa at bygge
en Fremtid; dette Syn havde Hall, og Alt, hvad han
stræbte at udvirke for Tneatret, var ledet af dette Syn;
derfor kunde han, trods den store Veneration, han
nærede for Fru Heiberg som Kunstnerinde, hvor høit
han end vurderede hendes Medvirkning i Theatrets
Tjeneste, og uanset hvad hans personlige Sympathi
for og intime Forhold til det Heibergske Hus derved
maatte lide, — da det viste sig umuligt at formaa
Fru Heiberg til at føie sig sammen med en anden
Stræben end den tilvante, som Minister tinde sig i, at
hun forlod Scenen, fremfor at Alt var blevet i den
0
Høedt v ar jo ganske vist formelt ikke afskediget som Skue
spiller, men v ar paa sit Forlangende udtrykkelig fritaget
for a t optræde; — dette Forhold vilde jo ogsaa blevet for
melt og endelig ordnet ved Hø edts Optagelse i Directionen.