47 / 132
44
linn var Træets Brodér. Først da han blev gam
mel, lyste det lidt op for ham. Han kom i en
bedre Livsstilling, men han blev revet bort fra sin
store Tvillingbroder, Træet.
Der blev ingen Af
skedsfest givet for ham. Ubemærket listede han af
til Bornholm, ensom og ikke savnet.
Nogle faa
Aar efter hørte man, at han var død derovre. Et
godt og skikkeligt Menneske var han. Han havde
vist aldrig gjort nogen Fortræd.
Kunde Regensprovst Hviid have steget op af sin
Grav, vilde han vistnok have følt sig skutret ved at
see, at den, som var Hovedpersonen den 12. Mai
1785, hans Søn, ikke havde drevet det synderligt
vidt og kun var kjendt som Broder til Bipersonen
af samme Dato, Linden. Thi denne Biperson har
drevet det meget vidt. Den er bleven berømt over
det ganske Land gjennerp mange Generationer. Den
er bleven besungen af nogle af vore største Digtere.
Den har bredet sin Krone over mange, der bleve
store Mænd; dens duftende Blomster har Sommer
efter Sommer i over hundrede Aar fyldt Regens-
gaarden med Vellugt, der kan mærkes ud over
Gaardens Tage.
Den har givet Skygge i varme
Sommerdage, beskyttet mod Blæst og Regn, været
Samlingspunktet for Gaardens Sønner. Der er holdt
Fester til dens Ære med Taler og Sange. Den har
seet Jens Baggesen, Rasmus Nyrup, Rasmus Rask,
Sten Blicher, Christian Winther, Andreas Peter Berg-
green, Poul Møller, D. G. Monrad, Carl Ploug, Jens
Hostrup, Johannes Helms og saa mange, mange
andre af vore bedste Mænd, Videnskabsmænd, Kunst
nere, Politikere og Embedsmænd, som vi ikke en
gang kunne opregne, sidde ved sin Fod. Og saa-
ledes kan den gamle og dog hvert Aar igjen unge,
skjonne og ærværdige Lind i lange Tider blive ved
at give Ly til de kommende Kuld af Regensianere.