48 / 132
45
Men dens Broder, han, tor hvis Skyld den blev til,
er næsten glemt. Det er ikke hans Feil; han kunde
ikke gjøre ved, at han ikke blev til mere end det,
hans Evner tillod ham. Man har saa ofte sect to
Brødre, af hvilke den ene blev stor og herømt, og
den anden blev lille og ubekjendt.
Professor Ussing havde Ret, da han ved Festen
paa Lindens hundrede Aars Jubilæumsdag udtalte:
«Lindens Plantning er en af de Foranstaltninger,
der efterhaanden omskabte Regensen og forvandlede
Regensianerne fra Ligbærere og Svirebrodre til dan
nede Mennesker og Fostersønner, som Universitetet
kan have Ære af,» — og Pastor Hostrup sagde ved
samme Lejlighed: «Linden er Stammen for hele
Regensen. Falder Linden, falder ogsaa den gamle
Gaard.»
Forøvrigt var der ogsaa en Del Andre, der
havde deres daglige Gang i Regensgaarden, uden at
være privilegerede.
Det . var fornemmelig forhen
værende Regensianere, som nu savnede Regensen
og derfor jevnligt kom derind, for at passiare med
Venner, der endnu nød godt af den, eller blot for
at sidde paa deres gamle Plads under Træerne.
Disse Academikere vedblev dog almindeligvis ikke
længe med deres Besøg. Efterhaanden som deres
gamle Kammerater forlod Regensen, blev de borte.
Men der var dog enkelte, der blev ved at komme
i en længere Aarrække, fordetmeste Folk, som ikke
havde meget at bestille. Blandt disse erindres sær
ligt Erik Frisenberg Nielsen. Om han nogensinde
havde været Regensianer, veed jeg ikke.
Ogsaa