18 / 399
10
Blækhuset. Men som sagt desværre! — det
kom meget for tidligt.
Bedstefader spillede, som de Fleste af hans
Samtidige, saa smaat i Tallotteriet. Det vil
sige, han betalte hver Uge en Rigsdalers Penge
for det interessante Hovedbrud: at spekulere
paa: hvilke fem Tal, der i Følge forudgaaende
Tegn, Varsler, Hændelser og Drømme havde
Sandsynlighed for den næste Gang at blive
trukne op af Lykkehjulet i København, Vands
bæk eller Altona, og — naar de valgte Num-
mere ik k e kom ud — den T røst: at se, hvor
nær han havde kunnet være ved at vinde
d e rs om b lo t . . . osv.
En Dag bragte „S tatstidenden“ ham det
Budskab at tre af de fem Nummere, han havde
holdt i et Par Maaneder men forkastet netop
før sidste T rækning, var komne ud. Det var
efter hans Beregning — Lotterispillere har jo
deres egen Regnemaade — et ufejlbart Tegn
paa, at de to andre Tal maatte komme næste
Gang. Dem maatte han altsaa tage, og nu
spurgte han mig, hvilke andre Nummere han
skulde tilføje i Stedet for de udtrukne.
Jeg følte mig naturligvis stolt over at være