19 / 399
11
spurgt til Raads og havde straks Svaret paa
rede Haand. „Tag 1 og 5 og 6 ! “ — raadede
jeg uden Betænkning.
Den Omstændighed, at alle de valgte Tal
var etciffrede indeholdt ganske vist et Indicium
for, at jeg ikke kunde tælle til 10, men derfor
kunde jo mit Raad være lige godt. Det fandt
Bedstefader dog ikke. Han raisonnerede som
saa: da der aldrig i hans Tid mellem de fem
udtrukne Nummere havde været tre enkelte
Ziffre, saa var det heller ikke rimeligt, at der
vilde udkomme tre saadanne i næste Trækning,
og derfor tog han kun 1 og 5 og tilføjede et
tredie Tal efter egen Smag. Det skulde den
gode Gamle nu ikke have. gjort, ti Ingenting
er jo mere urimeligt end at vente Rimelighed
af et Lotterispil.
Næste T rækning bragte Beviset derpaa.
Alle de tre Nummere, som jeg havde nævnt,
kom nd, og derimod ingen af de andre.
Havde Bedstefader ikke før haft store
Tanker om sin Kæledægge, saa fik han det
nu. I de første otte Dage fortalte han Enhver,
han kom til at tale med, dette mærkelige Ex-
empel paa, „hvor klogt et Barn kan være, og