24 / 399
16
overfor Idiosynkrasier! Jeg har kendt en for
voven Bjørneskytte, der var ræd for Edder
kopper, og en drabelig Madame, der bankede
sin Mand men rystede af S k ræ k , naar der
kom en Kat ind i Stuen. Ogsaa jeg havde
som Barn en saadan nervøs Rædsel: Jeg gik
fra Sans og Samling og skraalede, som jeg havde
faaet en Kniv i Halsen, naar et Fruentimmer
vilde kysse mig.
Nu vilde ju st Ulykken, at der paa første
Bænk sad en gardervoksen tysk Dame med
dobbelt Hage, Favorit-Krøller og sorte Knebels
barter — rimeligvis en Paarørende af Elefanten.
Hun havde med Velbehag set den Frejdighed,
hvormed jeg havde ladet mig kærtegne af Dyret,
og deraf sluttet, at jeg i det Hele taget ikke
var „bange af m ig“, og da Foreviseren løftede
mig ud over Skranken, tog hun imod mig, og
tilføjede mig, mens hun endnu havde mig paa
sin tykke Arm, et forfærdeligt bredmundet Kys
— og det i hele Publikums Paasyn.
I samme Øjeblik var det forbi med al
min Værdighed.
F ra Elefantridder var jeg
reduceret til et uvorent Barn, der halvt rasende,
halvt fortvivlet og helt ude af sig selv gav sig
til at græde og skrige i vilden Sky. Jo mere