27 / 399
19
bievne forgiftede ved at putte grønmalet Lege
tøj i Munden, og i den Anledning fik jeg en
Forklaring over, hvad Giftstoffer og Forgiftning
vilde sige, som i højeste Grad vækkede min
Videlyst og opskræmmede min Indbildningskraft.
Jeg tæ nk te i lang Tid ikke paa andet end
Spanskgrønt, Blyhvidt, Zinoberrødt, ufortinnede
Kobberkar, Polervand, Blaadraaber, Rottekrudt
o. s. v., og havde utrolig travlt med at skaffe
mig Underretning om, hvad der var giftigt, og
hvad der ikke var det.
Mine Spørgsmaal desangaaende blev na
turligvis trættende — baade i Længden og i
Mængden, og da hverken min Moder eller mine
yngre Brødres Barnepige, til hvem de sæd
vanlig blev rettede, havde synderlig Interesse for
Giftlæren eller dens Enkeltheder, saa tog de
Sagen fra et praktisk Synspunkt, saaledes at
alt, „hvad lille Erik ikke maatte spise,“ uden
Undtagelse blev indordnet mellem Gifterne.
Kridt og Kul blev saaledes for min Bevidsthed
lige saa farlige Stoffer som Rottekrudt og Ræve
kager, og samtlige vilde Blomster og Blade i
Have, Mark og Skov blev Søskende til Bulme-
urten og Skarntyden. Jeg turde tilsidst ikke
røre ved nogen Ting uden først at spørge, om
9
*