29 / 399
21
kammeret med mit „Svineri“. Hun vilde ikke
have noget deraf i Havresuppen, som hun lavede
til Bedstemoder, — forsikkrede hun.
Det var oprørende! Kalde mine dejlige,
farvestraalende Kugler — det Reneste og Fineste,
jeg nogensinde havde set — for Svineri! At
spilde flere af dem paa hende kunde naturligvis
ikke falde mig ind, men for at lade hende forstaa,
at jeg godt kunde undvære hendes Beundring,
blæste jeg dog, førend jeg gik, for min egen
Fornøjelse en dejlig purpurrød Boble og ka
stede den til Vejrs. Den fløj hen over Køkken
bordet op imod Trækruden og brast deroppe
et P ar Alen over Skaalen, hvori Havresuppen
var slaaet op for at svales.
Det havde jeg ikke ventet. Nu maatte jeg
i mit stille Sind indrømme, at Stine i Grunden
havde Ret, ti skønt jeg ikke havde hendes Ind
sigt i Kogekunsten, stod det temmelig klart for
mig, at Havresuppe med Sæbebobler virkelig var
„noget Svineri“. Jeg luskede derfor flov bort
med min Kop og min Kridtpibe.
Om Aftenen, da jeg allerede laa i Sengen,
kom min Moder forgrædt ind og fortalte, at
Bedstemoder var død. En gammel Kone —
forhenværende Tjenestepige i Huset — der i