43 / 399
35
at jeg blev, hvor jeg var, og da Bedstefader
efter et Par Aars Forløb blev Enkemand, og
den yngre Familie atter fik Tilvækst, var der
slet ikke Tale om, at han vilde give Slip paa
mig.
Jeg var nu næsten blevet til den eneste
levende Genstand for Gubbens Omhu og Kær
lighed, og hvor forunderligt det endogsaa kan
lyde: det idelige Samliv havde efterhaanden
udviklet et gensidigt Hengivenheds- og For-
troligheds-Forhold, der ellers plejer at være be
tinget af Lighed i Alder, Udvikling og Forhold.
Maaske var dog Forskellen mellem den gamle
Havnefoged og hans lille Dattersøn ikke saa
stor, som den saa ud til at være, ti ved naturlig
Disposition og stadig Omgang med mine Bedste
forældre og deres Jævnaldrende var jeg meget
tidlig naat ud over den Udvikling, der er al
mindelig hos Smaadrenge i den Alder, og efter
hvad jeg senere har kunnet forstaa, var min
kære gamle Bedstefader en „barnlig Sjæl“, der
hverken ved Selvtænkning eller Belærelse var
kommet udenfor den Idekreds, hvori jeg var
i Færd med at orientere mig. Man siger, at
„lige Børn leger bedst“, men vor ulige Alder
var ikke i mindste Maade til Hinder for, at vi
3*