40 / 399
32
Løbeknude om Halsen, men at mine Greb bag-
begge dens Ører ikke glippede, var naturligvis
„Lykken bedre end Fo rstanden“.
N aar jeg, for ikke at blive for vidtløftig,
endnu kun nævner, at jeg en Gang i mit fjor
tende Aar har været under Isen paa Førsløv
Gadekær uden at drukne, og derpaa i kling-
rende Frost spadseret en halv Mils Vej i de
først dyngvaade og siden stivfrosne Klæder,
uden at blive forkølet — at jeg i Vinteren
1846 ovenfor Varbacka Fos i Sverig kom til
at træde paa et løsnet Isstykke og derved fik
en Glidetur, som først standsede nogle Tommer
fra den lodrette Afgrund — og at jeg den 15de
Marts 1864, da Preusserne sendte de første Gra
nater ind i Sønderborg, tilfældigvis af en Offi
cer blev vinket ned fra Dosseringen overfor
Slottet, netop nogle Øjeblikke før en Granat
slog ned og sprængtes paa den Plet, hvor
jeg havde staaet og talt med ham — saa haaber
jeg Ingen vil benægte, at jeg i denne Retning-
har haft et mere end almindeligt Held.
Jeg vilde ogsaa være meget uskønsom,
hvis jeg ikke erkendte, at jeg i Arv har faaet
en usædvanlig stærk Konstitution, der i min
Barndom yderligere er blevet hærdet, saaledes