37 / 399
29
færdeligt, at Forældrene kun fik ham til at
bruge den en eneste Gang, og det endskønt
han var en stor Dreng paa tolv-tretten Aar —
hvortil jeg havde svaret: „Ja men je g skraaler
ikke, som Blikkenslagerens D reng“ — og holdt
Ord ved at døje Pinen uden at jamre, uagtet
Vandet strømmede ned ad mine Kinder! Bedste
fader trode deri at se en Yttring af tidlig Am
bition — Andre vil maaske give det en mindre
bedstefaderlig Forklaring, som trodsig Fo rhæ r
delse — og selv skal jeg tilstaa, at om det
endogsaa var den første Gang, jeg viste mig
haard mod mig selv, saa blev det ikke den
eneste!
At en saadan Smerte ætser sig ind i E r
indringen, er ju st ikke saa sært, men Mindet
derom staar dog ikke saa klart for mig som
det uforglemmelig dejlige Øjeblik, da man, efter
at al Fare var overstaaet, satte mig i Bedste
faders Lænestol og bar mig indpakket i Puder
og Tæpper hen til Vinduet for at jeg kunde se
„Lammesneen“, der lige som store F jer dansede
op og ned i Luften. Det Syn kan jeg genkalde,
hvad Øjeblik jeg vil.
Mæslingerne medførte Anfald af Vildelse,
der var ledsagede af en rædselfuld Angst. Efter