44 / 399
36
begge to morede os fortræffeligt i hinandens
Selskab. Han var et gammelt Barn, og jeg-
blev snart et Barn, der var for gammelt til
sin Alder.
Mine Bedsteforældre førte efter Datidens
Fordringer et solidt Hus. Der var fuldt op i
Spisekammer og Kælder, Overflod af Sølvtøj,
ægte Porcellain og fmt slebne Glas, Bjærge af
Linned og Dækketøj; men naar jeg mindes deres
Hjem, fristes jeg næsten til at tvivle paa min
Hukommelse — saa nøjsomt var det udstyret.
Deres Del af Lejligheden bestod af fire
Værelser i Flugt: et Kontor, en „Sal“, en
Dagligstue og et Sovekammer. Jeg skal nøjes
med at beskrive Husets Stadsværelse: Salen.
Endogsaa denne, der ved højtidelige Lejligheder
blev benyttet som Festlokale, var yderst tarve
ligt møbleret og dekoreret. Det var et Trefags
værelse med en Dør midt paa hver Væg, alle
Vægfelter betrukne med grønmalet Lærred og
Datidens eneprivilegerede Perlefarve, paa alt
Træværk — naturligvis med Undtagelse af
Gulvet, hvis hvidskurede Brædder ikke paa
nogen Plet fordunkledes af Tæpper. Mellem
Vinduet og Døren paa Sidevæggen tilhøjre stod
et stort Mahognichatol med buet Klap og tre