I Ungdoms Vaar
Gror Roser alle Vegne;
Snart den forgaar
Og disse hurtig blegne.
Lad os da nyde Vaarens Lyst,
Førend dens Dage forsvinde,
P r y d e m ed R o s e r n e v o r t B r y s t,
F ø r v i dem fa lm e d e fin d e !
Tydeligere endnu kom Opfordringen frem
i den næste Sang, der efter hvert Vers gentog:
Fryd dig ved Livet i dine Dages Vaar,
P lu k G læ d e n s R o s e r , fø r de fo rg a a r.
Mellem de stadige Gæster var der en for
henværende Skibskaptain, født Holstener, lille,
rød og rund. Han hed V ie r e ck paa Tysk,
men Kammeraterne kaldte ham paa Dansk for
„Kuglen“. De tyske Sange stod paa den Tid
højt i Kurs, og da han havde en høj, klar
Stemme, blev han sædvanlig opfordret til at
synge sin Yndlingsvise. Den var ganske i
samme Stil og begyndte saaledes:
Brüder, genieszet der flüchtigen Tage,
Bald ist das Feuer der Jugend verglüht.
Sammelt euch munter zum Freudengelage,
B a ld s in d d ie R o s e n d e r W a n g e n v e rb lü h t.
U n d in d a s k ü h le b e s c h a t t e t e G ra b
D r in g t n ic h t d e r J u b e l d e r F r e u d e h in a b .
42