51 / 399
43
Skønt jeg har glemt de mellemliggende
Vers, husker jeg tydelig Begyndelsen af det
sidste:
W enn mieh d e r S c h a u e r d e s T o d e s umringen.
Den havde nemlig for min Fantasi frem
manet Billedet af den sorte Kiste omringet af
Ligbærerne, der efter min Oversættelse meget
passende var betegnede som „Dødens Sjovere“.
En finsk Kaptain K rank gav ogsaa gerne
en Solo tilbedste udenfor Visebogen. Det var
som oftest den efter-bellmanske
Nar jag bars ur m itt hus,
Och min begrafning firas,
Skall med cypressor siras
Min flaska och m itt Krus.
der igen som Kor fremkaldte T h ø g e r R e e n -
b e r g s gamle Oversættelse:
I et Vinhus vil jeg sige
Mit Farvel og lægges ned.
Saa var der en gammel barsk „Sekretær“
med hvidt Halstørklæde, høje Flipper og blaa
Hæse, der i Reglen gav Programmet en anden
Retning. Han syntes at man nu kunde have
nok af disse „Begravelses-Viser“. — „Her
kommer jo formelig til at lugte af Kønrøg og
Boksbum“ — forsikrede han og foreslog at